Danmarks Strategiske Placering 

 Danmarks placering som "Proppen i Østersøen" var vital for både NATO og Warshawa-pagten
 gennem den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand.
 Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme genen dansk farvand uden enten at  blive enten
 observeret eller måske endda skudt på.
 Stevnsfortets primære opgave var at beskytte eventuelle mineudlægninger i den sydlige del af
 Øresund og Fakse Bugt

 
 Fortets bygning

 Fortet blev bygget fra 1952 til 1953, og i 1954 stod den nærliggende kaserne færdig..
 Inden bygningen havde der været omfattende studier af tyske stillinger, bygget  i Danmark under 2.
 verdenskrig. Endvidere havde man set på et engelsk anlæg i Dover, der havde en undergrund der
 lignede Stevns.
 
 

1. spadestik 7. januar 1952 "Sola" (Stevnsfort) Kontreadmiral Eyvind Musaeus Dahl, chef for Kystbefæstningen og civilingeniør Gottschalck-Andersen

 
 Fortet blev bygget af det danske ingeniør-firma Rasmussen & Schiøtz

 1.7 km. tunnel blev boret og sprængt i Stevns undergrund. Fortet er placeret for enden af en klint
 og byggeriet blev påbegyndt fra hver sin ende, to steder ved vandkanten. Tunnelerne er stadig
 benævnt rævegange.   
 Det bortgravede materiale blev smidt i vandet fra disse to gange. Næste morgen var alt materiale
 væk, takket være den stærke strøm.   

 Den specielle undergrund på Stevns Klint (geologisk kendt som Bryozo-kalk) var særligt velegnet
 til formålet. Kalken med de indlagte flintelag var meget dæmpende på rystelser, hvorfor
 eksplosioner fra granater eller flybomber på overfladen ikke havde den store effekt 20 meter nede.

 
 Fortets bevæbning

 Gneisenaus kanoner

 Fortets hovedbevæbning var fire 150 mm pjecer i to kanontårne..
 Tårnene var forbundet med fortets tunnelsystem.
 Oprindelig var kanonerne opsat som mellemskyts på det tyske slagskib Gneisenau af
 Scarnhorst klassen.

Gneisenaus kanontårne  Anton og Bruno med de  seks 280  mm  kanoner.      Gneisenaus ødelagte  tårn "Anton" og fordæk.   ´Kanontårnet "Cãsar" fra  Gneisenau opsat på  Austrått Fort i Norge.  Rester af tårnet "Bruno"  findes i Holland.  Tårnet "Dora" er forsvundet.   Den triste afslutning   for et stolt skib.   Gneisenau sænket som   blokskib i  Gotenhavens   (Gdynia) havn.

 Gneisenau blev herefter sejlet til Gotenhaven (Gdynia) i Polen for reparation og nye bevæbning i
 form  af 380 mm kanoner.
 Dette blev dog aldrig ført ud i livet.  I 1943 udstedte Hitler en befaling (Führerbefehl) om at alle større
 enheder, fra lette krydsere og opefter, skulle oplægges. Han mente ikke de tjente deres formål.
 Efter dette blev artilleriet pillet ud af skibene og anvendt på Atlantvolden.
 De to tårne fra Stevns blev opstillet på Fanø i Batteri Grådyb. (Batteri Gneisenau)
 I 1952 blev de to tårne flyttet fra Fanø til den nuværende placering på Stevnsfortet.
 Gneisenau endte sine dage som blokskib på bunden af Gotenhavens havn i 1945.
 

 
 I 1957 blev en 12.7 cm. kanon til skydning med lysgranater opsat. Denne kanon blev i de tidlige
 1906'ere erstattet med en 15 cm. kanon. Rækkevidde 23 kilometer.
 I en periode havde den ramper for lysraketter monteret på siden af tårnet.

 Hvor denne kanon kommer fra er uvist, men den er af tysk fabrikat. Mulgt også mellemskyts
 fra et udfaset skib.
 

 
 Ud over hovedbevæbningen var der to batterier af dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Et Nordre
 og et søndre batteri. Begge bestående af 3 pjecer.
 Det var muligt at komme til det søndre luftværnsbatteri fra undergrunden, medens man ikke kunne
 komme til det Nordre. Om denne ejendommelighed skyldes undergrundens beskaffehed eller
 økonomi vides ikke.
 Begge batterier blev nedlagt og opskåret på stedet sidst i 1970'erne.
 

40 mm. luftværnskanon.   (Opstillet på Langelandsfortet)

 

De to permanente antiluftskytsbatterier havde  hver en 60 cm. lyskaster til belysning af luftmål.  (Foto er ikke fra Stevnsfortet.)

 Der var opsat to 150 cm lyskastere til belysning af artillerimål. Disse var kun aktive i fortets første
 ca.  20 aktive år.

 Fortet havde også et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Oprindeligt 8.
 Antallet blev dog øget betydeligt, til 18 pjecer i 1997.  
 

     Ildlederkontrolpost 1

 Den eneste vej ned i undergrund og tunneler var gennem nedgangsbunkeren i den nordlige ende.
 Ved nedgangsbunkeren var der tre flankeringskonstruktionenr til nærforsvaret.
 Inde i bunkeren er der to adgangsmuligheder til undergrunden. en trappe og en elevator.
 Endvidere var der herfra indgang til ildlederposten for pjece nr. 1
 

 For foden af trappen er der to indgange.
 En normal og en gennem et ABC-rensepunkt. Denne gas-sluse med renseudstyr forhindrede
 kemiske kampstoffer i at blive bragt ind i tunnelsystemet fra overfladen.
 Det var også her muligt at behandle personel, der var blevet forurenet af kemiske eller nucleare
 kampstoffer. Afvaskning, rent tøj og evt. behandling.

Gasslusen ligefor og den          almindelige indgang til venstre

Brusebad var helt central i behandling af ABC-ramt personel

Gas-filtre.                  Foto: Tom Wismann 1998

I fortets nordlige del under  nedgangs bunkeren var  indrettet magasiner til  forskellige forsyninger.

 Stevnsfortet var et søfort, og det sætter sit præg.
 Gangene i undergrunden var opkaldt efter gamle søhelte. Senere fik de dog mindre romantiske
 betegnelser efter NATO standard . De gamle navne blev dog hængende.

Ivar Huitfeldt Gade  Ivar Huitfeldt (1865-1710)  Øverstkommanderende i den  Danske Flåde,  Dræbt 1710 i et slag i  Køge  Bugt.

Olfert Ficher Gade.  Olfert Ficher ( 1747-1829)  Dansk admiral.  Ledede forsvaret af København  mod den engelske flåde under  Admiral Horatio Nelson in 1801.

 Tunnelerne blev boret og sprængt fra søsiden, søndre og nordre tunnel. Også kaldet rævegang
 Nord og Syd.
 Det udgravede materiale blev blot smidt i vandet, hvor den stærke strøm sørgede for borttransport
 til næste dag.

Panserdør mod sø-siden.

Rævegang nord

Rævegang syd.

    Begge tunnel-ender (Rævegange)  var beskyttet af kraftige ståldøre og en flankeposition inde i
    tunnelgangen.    

Flankerings-    konstruktionerne    for enden af de    to rævegange.

   Hoved-tunnelen havde et buet forløb med svære panserdøre isat. Adskillelsen lå ca. på midten
   og adskilte de to artillerisektioner. Forløbet var lavet for at begrænse risikoen for ildspredning
   samt standse en eventuel indtrængende fjende midtvejs.           

De tunge panserdøre er enten taget fra     gamle tyske anlæg eller lavet på Flådens     værft på Holmen.     At de er tyske er mest sandsynligt.

 På alle steder hvor tunneler krydsede hovedtunnelen har der lavet buler i væggenes kalk.
 Det var for at forhindre ildspredning fra sidetunnelen til hovedtunnelen. 

Fra tunnelsystemet var  der  adgang til betonbrønde til  radarantenner. Disse kunne  lukkes foroven med et 5 cm  panserdæksel.

I tilfælde af sammenstyrtninger  eller svækkelse af loft og vægge,  var der oplag af havaritømmer i   tunnelerne.  Havaritømmer er et maritimt  udtryk for tømmer til under-  støttelse.

 

For at holde tunnelsystemet kørende med varme, ventilation og nødstrøm var der behov for store
 mængder maskineri. Dette fandtes i to maskincentraler. En i den nordlige, og en i den sydlige ende.
 

Maskincentral.  Tegning: Tom Wismann efter  Stevnsfortets original 1998.  Click for forsørrelse

Maskincentralen  Nord

Nødgenerator, 8 cylindre		Nødgenerator
Boiler i hovedtunnel	Kølekomponent	Der var meget til- og afgangsvand i   tunnelerne

 Til hver pjece var den et ammunitionsmagasin med elevator til kanontårnet.

Granat-magasin nord

Ladnings magasin nord

Ammunitions-elevator nord (styrbords kanon)

Kompressor til Pjece 1

Tanke til trykluft

Pjece 2 (syd)                       Bagbords                ammunitionselevator

Pjece 2 (syd)           Styrbords     ammunitionselevator

Pjece 2 (syd)     Ammunitionsmagasin med rum til     detonatorer

  Nedsænkningshullet
 
 Meget at det tunge materie var for stort til at blive transporteret på plads genne den normale
 indgang eller elevatoren.
 Der blev lavet en stor nedsænkningsskakt i fortets sydlige del, hvor materiellet kunne sænkes ned
 med kran.
 Hullet blev senere lukket med en panserplade og et jordlag.
 

 Hvis fortet skulle aktiveres, skulle adskillige hundrede mennesker bo her, 20 meter under jorden.
 Der var ikke køkken faciliteter til så mange, så de har skullet leve af standardrationer.
 I fredstid blev de bespist på den nærliggende kaserne.
 Andre faciliteter i undergrunden var også temmelig primitive.

Drikkevandpost             i hovedtunnellen.             (syd)		Urinal i hovedtunnelen.  Fortet var ikke bygget til  kvinder i forsvaret. (syd)
	Det var et søfort, og  underbringelse skete i  køjer.  Her lokale til pjece-  besætning. 36  pladser  samt 10 for befalings-  mænd bagerst		På grund af den  begrænsede plads  kunne  også fortets  hovedtunnel bruges  til  underbringelse.

 
   Det oprindelige operationsrum. (Syd)  

  I den sydlige ende af fortet blev operations rummet indrettet sammen med artillericentralen.
  Det blev flyttet til det tidligere hospital i fortets nordlige del ved moderniseringen i 1982-84.
 

Kort over O-rumskomplekset                Tegning:Tom Wismann 1997      Click for forstørrelse

Det gamle O-rum.   Plotterbordet i midten står   i dag  på  museet på Lange-   landsfortet.   Det gamle O-rum  Foto: Tom Wismann 1998

Del af det gamle Operationsrum      kompleks.  De tre døre er 7-8-9 på     tegningen over komplekset.  For     enden ses døren til  kommmando-     kontoret.

Det fonetiske alfabet hænger      stadig på væggen i telefon-      centralen

O-rummet 2008.        Plotterbordets placering ses        stadig

Indgangssluse i O-rummet

 Der var to permanente 40 mm antiluftskytsbatteri på fortområdets nordlige og sydlige del. Det
 sydlige batteri var forbundet med tunnelssytemet.

Tunnel mod 40 mm batteri       Ammunitions magasinet til venstre

Panserdør til tunnelen

Tunnelen til 40 mm batteri

Eltavler under batteriet

Lejderen til batteriet

Lejder til batteriet

 Artilleri Centralen
 Artilleriecentralen var en del af det oprindelige operations rum. Her blev målene plottet og skud-data
 udregnet. Det var før computerens tid, og der var tale om både store  og komplicerede maskiner.
 Der skulle både  regnes med målets hastighed, vindretning og hastighed, lufttryk og granatens
 flyvetid over en afstand på op til 23 km.
 Disse data blev indstillet på de små sorte hjul ved maskinens overkant.

 Fotogalleri fra artilleri-centralen

Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artillericentralen Artilleriberegner Artilleriberegner Artilleriberegner Vindmåler . Artillericentralen

 Operationsrummet.

 Operationsrummet var den sidste aktive del af fortet.
 Oprindeligt var det indrettet i den sydlige del, men efter en ombygning og modernisering i 1982-84,
 blev det flyttet til det tidligere hospital (se nedenfor) i den nordige del af fortet.
 Flåderadioen og Sundets Marinedistrikt var placeret her til fortet lukkede.

 Fortets hospital

 Fra begyndelsen havde fortet sit eget hospital med to operationsstuer.
  Det havde en modtageafdeling med 18 senge og en egentlig hospitalsafdeling med 36 senge.
  I tilfælde af svære skader, kunne hospitalet råde over 80 senge i gangene i fortets nordlige del.
  Hospitalet blev nedlagt under en ombygning i perioden 1982-84

  Det havde også et mors-rum med 6 pladser
  Man havde Røntgen, og der var lagre af både medicin og forbindsstoffer. Der var ingen blodbank,
  men personellets blodtyper var kendt.
  Hospitalet var i stand til at behandle svære brandskader, i tilfælde af angreb med napalm, fosfor
  eller atomvåben.  

  Der var endvidere et kapel, i to mindre lokaler hvor dræbte soldater kunne henstå til de kunne
  udleveret til familierne eller der kunne foretages en begravelse på fortets område.