Danmarks Strategiske Placering 

 Danmarks placering som "Proppen i Østersøen" var vital for både NATO og Warshawa-pagten gennem den kolde krig. Den
 eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme genen dansk farvand
 uden enten at  blive enten observeret eller måske endda skudt på.
 Stevnsfortets primære opgave var at beskytte eventuelle mineudlægninger i den sydlige del af  Øresund og Fakse Bugt

 
 Fortets bygning

 Fortet blev bygget fra 1952 til 1953, og i 1954 stod den nærliggende kaserne færdig. Inden bygningen havde der været om-
 fattende studier af tyske stillinger, bygget  i Danmark under 2. verdenskrig. Endvidere havde man set på et engelsk anlæg i
 Dover, der havde en undergrund der lignede Stevns. 
 

1. spadestik 7. januar 1952 "Sola" (Stevnsfort) Kontreadmiral Eyvind Musaeus Dahl, chef for Kystbefæstningen og civilingeniør Gottschalck-Andersen, bygningstjenesten.

Foto: Forsvarets biblioteks arkiv.

 
 Fortet blev bygget af det danske ingeniør-firma Rasmussen & Schiøtz.  1.7 km. tunnel blev boret og sprængt i Stevns
 undergrund. Fortet er placeret for enden af en klint  og byggeriet blev påbegyndt fra hver sin ende, to steder ved  vand-
 kanten. Tunnelerne er stadig  benævnt rævegange.  Det bortgravede materiale blev smidt i vandet fra disse to gange. Næste
 morgen var alt materiale  væk, takket være den stærke strøm.   

 Den specielle undergrund på Stevns Klint (geologisk kendt som Bryozo-kalk) var særligt velegnet  til formålet. Kalken med
 de indlagte flintelag var meget dæmpende på rystelser, hvorfor eksplosioner fra granater eller flybomber på overfladen ikke
 havde den store effekt 20 meter nede. Dog var personellet ret udsat. En fuldtræffer på fortet med en taktisk atombombe ville
 medføre en trykpåvirkning på 9 G på besætningen.

 
 Fortets bevæbning
 Gneisenaus kanoner

 Fortets hovedbevæbning var fire 150 mm pjecer i to kanontårne. Tårnene var forbundet med fortets tunnelsystem.
 Oprindelig var kanonerne opsat som mellemskyts på det tyske slagskib Gneisenau af  Scarnhorst klassen.
 

Gneisenaus kanontårne             Anton og Bruno med de             seks 280  mm  kanoner.                  Gneisenaus ødelagte        tårn "Anton" og fordæk.         ´Kanontårnet "Cãsar" fra Gneisenau  opsat på Austrått Fort i Norge.  Rester af tårnet "Bruno"  findes i  Holland.  Tårnet "Dora" er forsvundet.      Den triste afslutning  for et stolt   skib.   Gneisenau sænket som   blokskib i  Gotenhavens   (Gdynia) havn.

 Gneisenau blev herefter sejlet til Gotenhaven (Gdynia) i Polen for reparation og nye bevæbning i form  af 380 mm
 kanoner. Dette blev dog aldrig ført ud i livet.  I 1943 udstedte Hitler en befaling (Führerbefehl) om at alle større enheder,
 fra lette krydsere og opefter, skulle oplægges. Han mente ikke de tjente deres formål.  Efter dette blev artilleriet pillet ud
 af skibene og anvendt på Atlantvolden.
 De to tårne fra Stevns blev opstillet på Fanø i Batteri Grådyb. (Batteri Gneisenau)  I 1952 blev de to tårne flyttet fra Fanø
 til den nuværende placering på Stevnsfortet.  Gneisenau endte sine dage som blokskib på bunden af havnen i  Gdynia
 (Gotenhaven) i 1945.
 

Bagside af pjece 2

Luge til udkast af brugte hylstre, pjece 1

Pjece 1 indvendig

<<Markering i dokumentet>>
 I 1957 blev en 12.7 cm. kanon til skydning med lysgranater opsat. Denne kanon blev i de tidlige 1960'ere erstattet med en 15
 cm. kanon. Rækkevidde 23 kilometer. I en periode havde den ramper for lysraketter monteret på siden af tårnet.  Hvor denne
 kanon kommer fra er uvist, men den er af tysk fabrikat. Muligt er der tale om en tysk SKC-28, efterladt i et kyst batteri efter
 besættelsen.. Kanontypen stod bl.a. i Hesbjerg Batteri ved Gilleleje.

	150 mm. lyskanon

 Ud over hovedbevæbningen var der to batterier af dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Et Nordre  og et søndre batteri. Begge
 bestående af 3 pjecer.  Det var muligt at komme til det søndre luftværnsbatteri fra undergrunden, medens man ikke kunne
 komme til det Nordre. Om denne ejendommelighed skyldes undergrundens beskaffehed eller økonomi vides ikke.
 Begge batterier blev nedlagt og opskåret på stedet sidst i 1970'erne. Fortet var endvidere bestykket med et antal mobile
 20 mm.
 Der var opsat to 150 cm lyskastere til belysning af artillerimål. Disse var kun aktive i fortets første ca. 20 aktive år. Fortet
 havde også et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Oprindeligt 8.  Antallet blev dog øget betydeligt, til 18 pjecer i 1997
 

	Dobbelt 40 mm. luftværnskanon.    (Foto fra Langelandsfortet)	Mobil 40 mm luftværnskanon på Stevns
	De to permanente luftværnsbatterier           havde hver en 60 cm. lyskaster til           belysværns ing af luftmål.             (Foto er ikke fra Stevnsfortet.)

     Ildlederkontrolpost 1

 Den eneste vej ned i undergrund og tunneler var gennem nedgangsbunkeren i den nordlige ende.  Her var der tre flanke-
 ringskonstruktionenr til nærforsvaret. Inde i bunkeren er der to adgangsmuligheder til undergrunden. en trappe og en
 elevator.  Endvidere var der herfra indgang til ildlederposten for pjece nr. 1
 

 For foden af trappen er der to indgange.
 En normal og en gennem et ABC-rensepunkt. Denne gas-sluse med renseudstyr forhindrede kemiske kampstoffer i at blive
 bragt ind i tunnelsystemet fra overfladen. Det var også her muligt at behandle personel, der var blevet forurenet af kemiske
 eller nucleare  kampstoffer. Afvaskning, rent tøj og evt. behandling.

Gasslusen og baderum ligefor og den        almindelige indgang til venstre

n      Brusebad og afvaskning var      helt centralt i behandling         af ABC-ramt personel

Gas-filtre.                                    Tilsvarende gasfiltre i            Foto: Tom Wismann 1998                       Ejbybrobunkeren 2010

I fortets nordlige del under                nedgangs bunkeren var                indrettet magasiner til                forskellige forsyninger.

 Stevnsfortet var et søfort, og det sætter sit præg.  Gangene i undergrunden var opkaldt efter gamle søhelte. Senere fik de
 dog mindre romantiske  betegnelser efter NATO standard . De gamle navne blev dog hængende.

Ivar Huitfeldt Gade              Ivar Huitfeldt (1865-1710)              Øverstkommanderende i den              Danske Flåde,              Dræbt 1710 i et slag i  Køge              Bugt.

Olfert Ficher Gade.  Olfert Ficher ( 1747-1829)  Dansk admiral.  Ledede forsvaret af København  mod den engelske flåde under  Admiral Horatio Nelson in 1801.

 Tunnelerne blev boret og sprængt fra søsiden, søndre og nordre tunnel. Også kaldet rævegang  Nord og Syd.
 Det udgravede materiale blev blot smidt i vandet, hvor den stærke strøm sørgede for borttransport  til næste dag.

Ståldør mod sø-siden.

Rævegang nord

Rævegang syd.

    Begge tunnel-ender (Rævegange)  var beskyttet af kraftige ståldøre og en flankeposition inde i  tunnelgangen.    

Flankerings-              konstruktionerne               for enden af de                to rævegange.

   Hoved-tunnelen havde et buet forløb med svære panserdøre isat. Adskillelsen lå ca. på midten og adskilte de to artilleri-
   sektioner. Forløbet var lavet for at begrænse risikoen for ildspredning samt standse en eventuel indtrængende fjende
   midtvejs.           

De tunge panserdøre er enten taget fra     gamle tyske anlæg eller lavet på Flådens     værft på Holmen.     At de er tyske er mest sandsynligt.

 På alle steder hvor tunneler krydsede hovedtunnelen har der lavet buler i væggenes kalk.  Det var for at forhindre  ild-
 spredning fra sidetunnelen til hovedtunnelen. 

Fra tunnelsystemet var  der                          adgang til betonbrønde til                          radarantenner. Disse kunne                          lukkes foroven med et 5 cm                          panserdæksel.

I tilfælde af sammenstyrtninger  eller svækkelse af loft og vægge,  var der oplag af havaritømmer i   tunnelerne.  Havaritømmer er et maritimt  udtryk for tømmer til under-  støttelse.

 

 For at holde tunnelsystemet kørende med varme, ventilation og nødstrøm var der behov for store mængder maskineri. Dette
 fandtes i to maskincentraler. En i den nordlige, og en i den sydlige ende.
 

Maskincentral.               Tegning: Tom Wismann efter               Stevnsfortets original 1998.               Click for forsørrelse

Maskincentralen  Nord

Nødgenerator, 8 cylindre		Nødgenerator
Boiler i hovedtunnel	Kølekomponent	Der var meget til- og afgangsvand i   tunnelerne

 Til hver pjece var den et ammunitionsmagasin med elevator til kanontårnet.

Granat-magasin nord

Ladnings magasin nord

Ammunitions-elevator nord (styrbords kanon)

Kompressor til Pjece 1

Tanke til trykluft

Pjece 2 (syd)                                       Bagbords                              ammunitionselevator

Pjece 2 (syd)           Styrbords     ammunitionselevator

Pjece 2 (syd)     Ammunitionsmagasin med rum til                       detonatorer

  Nedsænkningshullet
 
 Meget at det tunge materie var for stort til at blive transporteret på plads genne den normale  indgang eller elevatoren.
 Der blev lavet en stor nedsænkningsskakt i fortets sydlige del, hvor materiellet kunne sænkes ned  med kran.  Hullet blev
 senere lukket med en panserplade og et jordlag.
 

 Hvis fortet skulle aktiveres, skulle adskillige hundrede mennesker bo her, 20 meter under jorden i måneder.  Der var ikke
 køkken  faciliteter til så mange, så de har skullet leve af standardrationer.  I fredstid blev de bespist på den nærliggende
 kaserne.  Andre faciliteter i undergrunden var også temmelig primitive.

Drikkevandpost             i hovedtunnellen.             (syd)		Urinal i hovedtunnelen.  Fortet var ikke bygget til  kvinder i forsvaret. (syd)
	Det var et søfort, og  underbringelse skete i  køjer.  Her lokale til pjece-  besætning. 36  pladser  samt 10 for befalings-  mænd bagerst		På grund af den  begrænsede plads  kunne  også fortets  hovedtunnel bruges  til  underbringelse.

 
   Det oprindelige operationsrum. (Syd)  

  I den sydlige ende af fortet blev operations rummet indrettet sammen med artillericentralen.  Det blev flyttet til det tidligere
 hospital i fortets nordlige del ved moderniseringen i 1982-84.

Kort over O-rumskomplekset                Tegning:Tom Wismann 1997      Click for forstørrelse

Det gamle O-rum.   Plotterbordet i midten står   i dag  på  museet på Lange-   landsfortet.    Foto: Tom Wismann 1998

Del af det gamle Operationsrum      kompleks.  De tre døre er 7-8-9 på     tegningen over komplekset.  For     enden ses døren til  kommmando-     kontoret.

Det fonetiske alfabet hænger  stadig på væggen i telefon-                 centralen

O-rummet 2008.      Plotterbordets placering                  ses stadig

Plotterborder der i dag står på                    Langelandsfortet.

Indgangssluse i O-rummet

Der var to permanente 40 mm antiluftskytsbatteri på fortområdets nordlige og sydlige del. Det
 sydlige batteri var forbundet med tunnelssytemet.

Tunnel mod 40 mm batteri                     Ammunitions magasinet til venstre

Panserdør til tunnelen

Tunnelen til 40 mm batteri

Eltavler under batteriet

Lejderen til batteriet

Lejder til batteriet

 Artilleri Centralen
 Artilleriecentralen var en del af det oprindelige operations rum. Her blev målene plottet og skud-data  udregnet. Det var før
 computerens tid, og der var tale om både store  og komplicerede maskiner. Der skulle både  regnes med målets hastighed,
 vindretning og hastighed, lufttryk og granatens flyvetid over en afstand på op til 23 km.  Disse data blev indstillet på de små
 sorte hjul ved maskinens overkant.

 Fotogalleri fra artilleri-centralen

 Operationsrummet.

 Operationsrummet var den sidste aktive del af fortet.  Oprindeligt var det indrettet i den sydlige del, men efter en ombygning
 og modernisering i 1982-84, blev det flyttet til det tidligere hospital (se nedenfor) i den nordige del af fortet.
 Flåderadioen og Sundets Marinedistrikt var placeret her til fortet lukkede.

 Fortets hospital.

 Fra begyndelsen havde fortet sit eget hospital med to operationsstuer. Det havde en modtageafdeling med 18 senge og en
  egentlig hospitalsafdeling med 36 senge. I tilfælde af svære skader, kunne hospitalet råde over 80 senge i gangene i fortets
  nordlige del. Det havde også et mors-rum med 6 pladser.  Man havde Røntgen, og der var lagre af både medicin og forbinds-
 stoffer. Der var ingen blodbank, men personellets blodtyper var kendt. Hospitalet var i stand til at behandle svære brand-
 skader, i tilfælde af angreb med napalm, fosfor eller atomvåben.  
 Der var endvidere et kapel, i to mindre lokaler hvor dræbte soldater kunne henstå til de kunne udleveret til familierne eller
 der kunne foretages en nød-begravelse på fortets område.
 Hospitalet blev nedlagt under en ombygning i perioden 1982-84