Hawk eskadrillen på Stevnsfortet, Danmark

Forter og fæstninger
i Skandinavien

Forsvaret på Stevns under den kolde krig.

Skrevet af:

Danmark -
under den kolde krig

Stevnsfortet

HAWK, Højerup

HAWK, Stevns Fort

NIKE, Sigerslev

Støtte-funktioner

Koldkrigsmuseum
Stevnsfortet

Til Stevns start

Bangsbofortet

Langelandsfortet

Københavns Befæstning

Site0 start

English version

	HAWK Batteriet Stevnsfortet Luftværnsgruppen Eskadrille 541

Lidt HAWK historie.

1952 Udviklingen af HAWK missil systemet begynder. U.S. Army indleder udvikling af et system af medium range semi-active radar
homing surface to air missile.
1954 Northrop får ordren på launcher, radar og fire control systems. Raytheon får ordren på selve missilerne.
1956 Første prøveafskydning af HAWK under navnet XSAM-A-18.
1957 Udviklingen afsluttes. Projektet skifter navn fra XM3 og XM3E1.
1959 Systemet indføres i U.S. Army.
1960 Systemet indføres i US Marine Corps.

Danmark blev tilbudt 4 HAWK missil batterier til erstatning for de gamle NIKE AJAX and NIKE HERCULES. De blev stationeret i en ring
om København for at beskytte hovedstaden mod luftangreb.

I 1983 blev Eskadrille 541 flyttet fra Middelgrunds Fort til Stevnsfortet. Gradvist skiftede fortet karakter fra kystfort til luftværnsmissilbase.

Fra 1989 til 2000 fungerede eskadrille 541 udelukkende som træningseskadrille for hele Luftværnsgruppen. I den periode nåede
eskadrillen at uddanne 2800 personer.
I 2000 blev eskadrillen nedlagt og fortet var nu kun kommunikationscenter for flåden.

Radar komponenterne

Hawk batteriet
på Stevnsfortet

Click for forstørrelse

HPIR	ROR	CWAR
PAR	BCC	BCC interior

6 launch områder (3 Alpha and 3 Bravo) hvor misilerne stod 3 og 3 på hver deres mobile affyringsampe. I launcher området
var der 6 launchers (2x3) og en kommando central. Endvidere et antal loadere og transportere til missilerne

                  Battery Control Central
                                  BCC

Kommandorum i BCC

PAR og HPIR Bravo

Udsigt over launcher area

Radar-enheder:

	PAR Pulse Acquisition Radar. Normal pulse radar.	ROR Range only radar. Passiv radar. Ingen aktive signaler.
CWAR Continious Wave Acquisition Radar. Doppler radar mod lavtgående mål.		HPIR High Powered Illuminator Radar Combined Doppler mål og missil radar.

Senere fik Luftværnsgruppen nogle modificerede (improved) radarer. De fik tilføjet et I i betegnelsen IPAR, IROR, ICWAR
og IHPIR.

BCC
Battery Contro, Central

Hawk på Stevnsfortet, BCC battery control cewntral operatørplads

BCC (Battery Control Central). Herfra blev batteri og kommunikation styret. Mandskabet bestod af en TCO (Tactical Control
Officer) der kontrollerede launcherne. Han var underordnet ROC (missile Operation Central) og støttede sig lokalt på et
Acuisitionscope og en plottertavle.
TCO blev assisteret af en TCA (Tactical Control Assistent) som blandt andet var ansvarlig for ajourføring af plottertavlen.
Yderligere var der en CWAR operator og to FCO's (Fire Control Operator).De var ansvarlige for affyringskonsollerne for
henholdsvis affyringssektion Alpha og Bravo.

Missil- og afskydningsområdet.
.
Hawk er et acronym for Homing All the Way Killer. Styringssytemet kaldes Beam Rider. Dette betyder at missilet, via en lille
radar i næsen, følger en radarstråle fra jorden til målet. Denne stråle udsendes af HPIR-enheden. Missilerne blev afskudt fra
en såkaldt launcher. Der var 3 missiler på hver launcher. De kunne afskydes enkeltvis.

Hawk på Stevnsfortet, launcher med 3 stk. HAWK

For at lade og vedligeholde batteriets launchers var der et antal loadere og transportere.

Af skydningsområdet bestod af en Fire Section Alpha og en Fire Section Bravo. Hver sektion kunne operere hver for sig.
Se evt. kortet øverst på siden.

Hver launcher var adskilt af volde for at hindre ild-spredning fra launcher til launcher.