Lidt NIKE historie
 

 1952  Udvikling af et modificeret  Nike missil begyndte for at opnå en bedre ydelse end MIM-3 Nike Ajax (Almindeligt benævnt som Nike).

 1953  SAM-A-25 Nike B programmet blerv formelt anerkendt. Western Electric blev primær leverandør, og Douglas blev ansvarlig for
            missil-kroppen.
 1955  Første prøveflyvning med flydende brændstof. Meget problematisk.
 1956  Nike B omdøbes til Nike Hercules
 1956  Den første succesfulde afskydning  mod en drone.
 1957  Første flyvning med fast brændstof.
 1958  De første eksemplarer af Nike Hercules missilet leveres til den amerikanske hær..

 The NIKE Area:
 

 Den overordnede kommando lå i Ejbybrobunkeren på Vestvolden. Her koordineredes alle luftvåbnets radarstationer og
 luftvåbnets kommandocentral i Karup.
 

NIKE AJAX, SAM school

The SAM school, USA

Indgang til SAM School

 

Launching computer       NIKE Ajax

 

NIKE Launching Control Area, Sigerslev.

NIKE Firing Area Sigerslev                                    Click for forstørrelse

 Bygningerne, afsnit og deres anvendelse.

 Porten. Den eneste adgang til anlægget.

Kommando bygning og vagt til højre.                      Montagebygning (Assembly) til venstre.

Porten til LCA

Kommando bygningen.          LCA-delingsførerens kontor.          Soverum, spisefaciliteter,           toiletter og vagt hele døgnet.

Kostforplejningen

Nordgavl af assembly area

Sydgavl af assembly area

Missile på Trolley (USA)

 Reparation og samling af missiler, bortset fra motor og sprængladning (warhead). Alt LCA materiel blev  foretaget her. Det var
 endvidere tilholdssted for LCA-teknikere.  Trolleys og tunge kraner til missilerne, der  vejede  ca. 5 tons, var placeret på den
 nordlige platform. De "rå" missiler blev kørt ind ad den nordlige port. Efter samling blev de kørt ud ad den sydlige port
  til montering af motor og sprængladning i the revetted area.  På vej hertil passerede de en lille bygning til opbevaring af
 flydende brændstof til NIKE Ajax og en  garage til traktor og andre små-maskiner.

Vandværket.

Garage til traktor og                                andre småmaskiner.

The Revetted Area. Her blev  motorer og   sprængladninger monteret i raketterne.  Udenfor, men bag voldene,blev  NIKE Ajax  raketterne påfyldt en særdeles brandfarlig  blanding af flydende brændstof.  Til venstre: Nordlige indgang.  Til højre: Sydport  Bemærk de kraftige arbejdslys.

Depot til smøremidler

Generatorbygning

Maskin- og generatorbygningen indeholdt en generator til taktisk strøm. Den gik under kælenavnet "Madam Svendsen". LCA blev forsynet med almindelig bystrøm (230 V) medens systemerne  opererede på amerikanske værdier. Strømmen skulle således omformes til 120 V - 400 Hz. Madam Svendsen var en dieselgenerator.
 

Vejen mellem revetted area                    og launcher area set fra                   launcher area.

Vagt ved indkørsel til  launch  section A og B.

Vagtens indre

 De dobbelte hegn og vagtens indretning med adskillige vagttårne er interessant  Disse er ikke almindelig dansk standard. 
 

 Forklaringen på denne høje sikkerhed er at det kunne blive nødvendigt at ændre armeringen af raketterne fra konventionelle
 ladninger til atom-ladninger. Skulle dette ske, ville det foregå i LCA.
 
 Danmark havde, efter kraftigt Sovjetisk pres midt i halvtredserne (Bulganin) afslået at have atomvåben på dansk jord.  Men
 lige syd for grænsen i Rendsborg,  lå atom-våben beregnet til det danske forsvar. Artilleriet havde skydeskemaer for atom-
 ladninger, og afskydning var trænet.
 
 I et memo fra forsvarschefen til regeringen (forsvarsministeren) i april 1959, fastslås det, at det begrænsede antal missiler
 ikke var effektive medmindre de var udrustet med nukleare  sprænghoveder.  Og her var der både tale om de SAM (surface to
 air missiles) NIKE missilerne som de SSM (Surface  to surface missiles) Honest John som hæren havde været i besiddelse af
 siden 1960.
 

SSM Honest John

 Et ret interessant memo set i lyset af den officielle politik.

 The Launcher Area bestod af 3 launcher sektioner, Alpha, Bravo og Charlie. (A,B og C fra det  internationale fonetiske
 alfabet). Hver sektion, der var adskilt fra de øvrige af volde, bestod af en  lagerbygning til missiler, en bunker for afskyd-
 ningspersonel, selve afskydningsplatformen til 3  missiler og en lille  bygning med en nødgenerator.
 

Vejen til launcher  section B

Launcher Section B

Missil hangar  (Section B)

Bunker til control  personel                (Section B)

 På Sigerslev er kun section B pæn og ryddelig. Her er det nemt at danne sig et overblik over pladsen. Kun i section C ligger
 de originale stålplader der beskyttede kabelføringer og underlag  mod bagblæsten (blast), tilbage.  
 

NIKE Hercules på      Sigerslev

 I volden til hver section var der indbygget en kontrolbunker til afskydningspersonel.
 

Kun for særligt personel

Gang til kontrol-  og beredskabsrum.

 Afskydningspersonel bestod af.
 1 Raket befalingsmand.
 1 Panel operatør
 3 Raketmænd ( 1 til hver launcher)
 1 Generator operatør
 Der var inderst et rum med køjer, hvor det var muligt at sove og afskydningsholdet:
 Ved højt beredskab i 60'erne, skulle man kunne afskyde første missil i løbet af 5 minutter.
 

En frostmorgen ved Sigerslev.          Billederne er taget fra maskin- og          generatorhuset.          Alle raketter på billedet er  NIKE          Hercules

 Der var lagt stålplader på afskydningsplatformen for at beskytte kabelføringer og underlag mod bagblæsten (blast) ved
 afskydning. De ligger kun i section C i dag. Section C var iøvrigt den  eneste section der havde Ajax missiler. De blev dog
 udskiftet med Hercules missiler i 1971.  Alle 3 sektioner havde herefter Hercules. 
 

Sektionsmærke på døren til                                               control bunker i Section C

 

Launch area C

Launch area C

Launch area B

Der er små stillinger indrettet til    nærforsvar fordelt i områdets    perimeter

 

Launching NIKE Ajax

Launching NIKE Hercules

 I hver launcher section (A-C) fandtes en lille nødgenerator bygning.  
 

Generator bygning Section A.

Strømtavle

  Der er stadig en del strømtavler i disse bygninger

Radio-Antenne i LCA:                                  Der var kontakt mellem LCA (Launcher                                  Control Area) og og IFA (Firing Control                                  Area) på Flagbanken 3-4 km. mod øst.                                  Enten pr. radio eller kabel.                                  Antennen er placeret ved generator                                  bygning ved Section C.

 I 1969 begyndte udfasningen af NIKE AJAX og i 1981 and 1983  blev de fire NIKE HERCULES eskadriller udfaset.
 I nogle få år var der stationeret nogle HAWK batterier efter NIKE eskadrillerne forlod Sigerslev.
 

Eskadrille skjold for ESK.                     543 på raket hangar i                     section B.                       ESK 543 var  HAWK                     eskadrillen på Højerup                     indtil 2000.

Eskadrille skjold for ESK.    541 på raket hangar i    section A.      ESK 541 var  HAWK    eskadrillen på Stevnsfortet    indtil 2000.

 NIKE blev erstattet af HAWK systemet i starten af 1980'erne. Hawk var aktivt indtil 2000.
 
 I dag er LCA Sigerslev privat ejendom. Nogle af bygninger var været brugt til andre formål  og har  ikke været vedligeholdt,
 medens andre står næsten som da de blev forladt.