Lidt NIKE historie
 

 1952  Udvikling af et modificeret  Nike missil begyndte for at opnå en bedre ydelse end MIM-3 Nike Ajax
            (Almindeligt benævnt som Nike).

 1953  SAM-A-25 Nike B programmet blerv formelt anerkendt. Western Electric blev primær leverandør, og
            Douglas blev ansvarlig for missil-kroppen.
 1955  Første prøveflyvning med flydende brændstof. Meget problematisk.
 1956  Nike B omdøbes til Nike Hercules
 1956  Den første succesfulde afskydning  mod en drone.
 1957  Første flyvning med fast brændstof.
 1958  De første eksemplarer af Nike Hercules missilet leveres til den amerikanske hær..

 The NIKE Area:
 

NIKE AJAX, SAM school

The SAM school, USA

Indgang til SAM School

 

Launching computer       NIKE Ajax

 Den første danske SAM (surface to air missile) enhed, blev formeret i Fort Bliss, El Paso USA i 1959
 Efter endt uddannelse kom mandskabet tilbage til Danmark. Enheden bestod af en stab og 4
 batterier.
 Oprindeligt var batterierne en del af hæren (10 luftværnsafdeling), men i 1962 blev enhederne
 overført til flyvevåbnet som eskadrille 531 - 532 - 533 - 534.
 
 Deres hovedopgave var at beskytte København mod luftangreb.

 Materiellet blev opstillet i 1960, NIKE HERCULES og den ældre NIKE AJAX.
 Samme år blev de erklæret operationelle på linie med Flyvevåbnets jager-eskadriller.

 Hovedkvarteret for missilforsvaret lå i Avedørelejren, en kaserne fra tiden inden  1. Verdenskrig.
 Batterierne blev opsat i Gunderød i Nordsjælland, Kongelunden på Amager, Tune ved Roskilde og
 Stevns.  
 

 Den overordnede kommando lå i Ejbybrobunkeren på Vestvolden.
 Her koordineredes alle luftvåbnets radarstationer og luftvåbnets kommandocentral i Karup.
  
 

NIKE Launching Control Area, Sigerslev.

NIKE Firing Area Sigerslev  Click for forstørrelse

 Bygningerne, afsnit og deres anvendelse.

 Porten. Den eneste adgang til anlægget.

Kommando bygning og vagt til  højre.  Montagebygning (Assembly) til  venstre.

Porten til LCA

Kommando bygningen.  LCA-delingsførerens kontor.  Soverum, spisefaciliteter,  toiletter og vagt hele døgnet.

Kostforplejningen

Nordgavl af assembly area

Sydgavl af assembly area

Missile på Trolley (USA)

 Reparation og samling af missiler, bortset fra motor og sprængladning (warhead). Alt LCA materiel
 blev  foretaget her. Det var endvidere tilholdssted for LCA-teknikere.  Trolleys og tunge kraner til
 missilerne, der  vejede  ca. 5 tons, var placeret på den nordlige platform.
 De "rå" missiler blev kørt ind ad den nordlige port. Efter samling blev de kørt ud ad den sydlige port
 til montering af motor og sprængladning i the revetted area. 
 På vej hertil passerede de en lille bygning til opbevaring af flydende brændstof til NIKE Ajax og en
 garage til traktor og andre små-maskiner.

Vandværket.

Garage til traktor og andre små-  maskiner.

The Revetted Area. Her blev  motorer og sprængladninger  monteret i missilerne.  Udenfor, men bag voldene,blev  NIKE Ajax missilerne påfyldt en  særdeles brandfarlig blanding  af flydende brændstof.  Til venstre: Nordlige indgang.  Til højre: Sydport  Bemærk de kraftige arbejdslys.

Depot til smøremidler

Generatorbygning

Maskin- og generatorbygningen indeholdt en generator til taktisk strøm. Den gik under kælenavnet "Madam Svendsen". LCA blev forsynet med almindelig bystrøm (230 V) medens systemerne  opererede på amerikanske værdier. Strømmen skulle således omformes til 120 V - 400 Hz.
Madam Svendsen var en dieselgenerator.
 

Vejen mellem revetted area                    og launcher area set fra                   launcher area.

Vagt ved indkørsel til  launch  section A og B.

Vagtens indre

 De dobbelte hegn og vagtens indretning med adskillige vagttårne er interessant  Disse er ikke
 almindelig dansk standard. 
 

 Forklaringen på denne høje sikkerhed er at det kunne blive nødvendigt at ændre armeringen af
 missilerne fra konventionelle ladninger til atom-ladninger. Skulle dette ske, ville det foregå i LCA.
 
 Danmark havde, efter kraftigt Sovjetisk pres midt i halvtredserne (Bulganin) afslået at have atom-
 våben på dansk jord.  Men lige syd for grænsen i Rendsborg,  lå atom-våben beregnet til det danske forsvar. Artilleriet havde skydeskemaer for atomladninger, og afskydning var trænet.
 
 I et memo fra forsvarschefen til regeringen (forsvarsministeren) i april 1959, fastslås det, at det be-
 grænsede antal missiler ikke var effektive medmindre de var udrustet med nukleare  spræng-
 hoveder.
 Og her var der både tale om de SAM (surface to air missiles) NIKE missilerne som de SSM (Surface
 to surface missiles) Honest John som hæren havde været i besiddelse af siden 1960.
 

SSM Honest John

 Et ret interessant memo set i lyset af den officielle politik.

 The Launcher Area bestod af 3 launcher sektioner, Alpha, Bravo og Charlie. (A,B og C fra det
 internationale fonetiske alfabet). Hver sektion, der var adskilt fra de øvrige af volde, bestod af en
 lagerbygning til missiler, en bunker for afskydningspersonel, selve afskydningsplatformen til 3
 missiler og en lille  bygning med en nødgenerator.
 

Vejen til launcher  section B

Launcher Section B

Missil hangar  (Section B)

Bunker til control  personel                (Section B)

 På Sigerslev er kun section B pæn og ryddelig. Her er det nemt at danne sig et overblik over
 pladsen. Kun i section C ligger de originale stålplader der beskyttede kabelføringer og underlag
 mod bagblæsten (blast), tilbage.  
 

NIKE Hercules på  Sigerslev

 I volden til hver section var der indbygget en kontrolbunker til afskydningspersonel.
 

Kun for særligt personel

Gang til kontrol-  og beredskabsrum.

 Afskydningspersonel bestod af.
 1 Raket befalingsmand.
 1 Panel operatør
 3 Raketmænd ( 1 til hver launcher)
 1 Generator operatør
 Der var inderst et rum med køjer, hvor det var muligt at sove og afskydningsholdet:
 Ved højt beredskab i 60'erne, skulle man kunne afskyde første missil i løbet af 5 minutter.
 

En frostmorgen ved Sigerslev.  Billederne er taget fra maskin- og  generatorhuset.  Alle missiler på billedet er  NIKE  Hercules

 Der var lagt stålplader på afskydningsplatformen for at beskytte kabelføringer og underlag
 mod bagblæsten (blast) ved afskydning. De ligger kun i section C i dag. Section C var iøvrigt den
 eneste section der havde Ajax missiler. De blev dog udskiftet med Hercules missiler i 1971.
 Alle 3 sektioner havde herefter Hercules. 
 

Sektionsmærke på døren til                 control bunker i Section C

 

Launch area C

Launch area C

Launch area B

Der er små stillinger indrettet til    nærforsvar fordelt i områdets    perimeter

 

Launching NIKE Ajax

Launching NIKE Hercules

 I hver launcher section (A-C) fandtes en lille nødgenerator bygning.  
 

Generator bygning Section A.

Strømtavle

  Der er stadig en del strømtavler i disse bygninger

Radio-Antenne i LCA:  Der var kontakt mellem LCA (Launcher  Control Area) og og IFA (Firing Control  Area) på Flagbanken 3-4 km. mod øst.  Enten pr. radio eller kabel.  Antennen er placeret ved generator  bygning ved Section C.

 I 1969 begyndte udfasningen af NIKE AJAX og i 1981 and 1983  blev de fire NIKE HERCULES
 eskadriller udfaset.
 I nogle få år var der stationeret nogle HAWK batterier efter NIKE eskadrillerne forlod Sigerslev.
 

Eskadrille skjold for ESK.  543 på raket hangar i  section B.    ESK 543 var  HAWK  eskadrillen på Højerup  indtil 2000.

Eskadrille skjold for ESK.  541 på raket hangar i  section A.    ESK 541 var  HAWK  eskadrillen på Stevnsfortet  indtil 2000.

 NIKE blev erstattet af HAWK systemet i starten af 1980'erne. Hawk var aktivt indtil 2000.
 
 I dag er LCA Sigerslev privat ejendom. Nogle af bygninger var været brugt til andre formål  og har
 ikke været vedligeholdt, medens andre står næsten som da de blev forladt.