Danmarks strategiske position.

 Danmarks position som "proppen i Østersøen" var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under
 den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand.
 Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder uden af blive observeret eller,
 i værste fald skudt på.
 Som et eksempel på dette, blev de russiske missilbåde på vej til Cuba i 1962 observeret fra Lange-
 land. Om der var fra fyret i Bagenkop eller Langelandsfortet hersker der lidt tvivl om. 

Den eneste vej fra Østersøen til Nordsøen gik  gennem de tre smalle stræder Øresund, Store-  bælt og Lillebælt.

 På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warshawa-
 pagten.  
 I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjet-blokken <

 sammenbrud, skulle Østtyske og Polske tropper foretage landgang i Fakse Bugt og rykke frem over
 Sjælland.
 Samtidig skulle store panserstyrker rykke frem gennem Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem
 Jylland.
 Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer
 om brug af taktiske atomvåben.
 Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO's såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidst-
 nævnte formentlig for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge
 kernevåben og fremskynde en overgivelse.

Kort fra en polsk øvelse i 1954. Kortet  illustrerer en amfibie-operation mod  Sjælland, Bornholm og det sydlige  Sverige.  Det interessante ved denne øvelse er  Sverige. Som erklæret neutral ville  et scenarie so vist, tvinge Sverige  ind i en eventuel konflikt, enten for at  forsvare sin neutralitet eller på Nato's  side.

Situationen

 Kernevåben var også nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet. Kernevåben mod Stevns
 var ikke så attraktivt, idet dette ville indhylle eget aktionsområde i en atom-sky.
 De atom-våben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt overdimentionerede. Først
 efter atom-ulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt.. 
 
 Danmark havde atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man
 havde tid til at opnå amerikansk accept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artilleri-
 enhederne samt missil-forsvaret.

 For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget
 to forter i begyndelsen af 50'erne. Stevns Fortet og Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved
 Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig, var det muligt at kontrollere gennemsejlingen.

 Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten:

T-72

ZSU-23

Sverdlov-class

 Der er ingen tvivl om, at en konflikt mellem Warshawa-pagten og NATO ville have kostet Danmark
 meget dyrt.

 Moskva så med stor alvor på udviklingen i Danmark, og generalsekretær Bulganin sendte i 1957
 følgende brev (trussel) til den Danske regering efter vedtagelse af at opstille NIKE raketsystemer.
 Den Norske regering fik i øvrigt en stort set enslydende: