English version 
 
 
Skrevet af:

 
Danmark -
 under den  kolde krig

 
Stevnsfortet

 
HAWK, Højerup

 
HAWK,  Stevns  Fort

 
NIKE, Sigerslev

 
Støtte-funktioner

 
Koldkrigsmuseum
 Stevnsfortet

 
Til Stevns start

 
Bangsbofortet

 Langelandsfortet

Københavns Befæstning


 
fortress-scandinavia.dk

 

 
 
 
     




























































 

     
                  Truslen mod Danmark
                               
         Baggrunden for Stevns Fortet og raketforsvaret på Stevns

  

 Danmarks strategiske position.

 Danmarks position som "proppen i Østersøen" var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under den kolde krig. Den
 eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand.
Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder
 uden af blive observeret eller, i værste fald skudt på.
Som et eksempel på dette, blev de russiske handelsskibe med deres
 last af missiler på vej til Cuba i 1962 observeret fra Langeland. Om der var fra fyret i Bagenkop eller Langelandsfortet hersker
 der lidt tvivl om.
 

 Den eneste vej fra Østersøen til Nordsøen gik
 gennem de tre smalle stræder Øresund, Store-
 bælt og Lillebælt
.
 
                                      

  

 På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warshawapagten.  
 
I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjet-blokkens sammenbrud, skulle
 Østtyske og Polske tropper foretage landgang i Fakse Bugt og rykke frem over Sjælland. Samtidig skulle store panserstyrker
 rykke frem gennem Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem Jylland.

 Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer om brug af taktiske atom-
 våben. Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO's såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidstnævnte formentlig
 for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge kernevåben og fremskynde en overgivelse.

 

                         Kort fra en polsk øvelse i 1954. Kortet
                         illustrerer en amfibie-operation mod
                         Sjælland, Bornholm og det sydlige
                         Sverige.

                         Det interessante ved denne øvelse er
                         Sverige. Som erklæret neutral ville
                         et scenarie so vist, tvinge Sverige
                         ind i en eventuel konflikt, enten for at
                         forsvare sin neutralitet eller på Nato's
                         side.
  
 

Danmark under den kolde krig. Polsk kort til øvelse 1954
 

             Situationen


 
Kernevåben var også nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet. Kernevåben mod Stevns var ikke så attraktivt, idet
 dette ville indhylle eget aktionsområde i en atom-sky.
De atom-våben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt
 overdimentionerede. Først efter atom-ulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt.
 
 
Danmark havde atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man havde tid til at opnå
 amerikansk accept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artillerienhederne samt missil-forsvaret.

 For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget to forter i begyndelsen af
 50'erne. Stevns Fortet og Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig,
 var det muligt at kontrollere gennemsejlingen.

 
Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten:

                        Danmark under den kolde krig. Tupolev TU-26 Backfire
                                 TU-26 backfire
 
Danmark under den kolde krig. MIG 26 FLOGGER D
          MIG-27 Flogger D
Danmark under den kolde krig. HIND Kamphelikopter

              Hind
                         Danmark under den kolde krig. T72 med reaktivt panser
                                           T-72
ZSU 23
           ZSU-23
Danmark under den kolde krig. Missil-krydser af Sverdlov-klassen
     Sverdlov-class

 Der er ingen tvivl om, at en konflikt mellem Warshawa-pagten og NATO ville have kostet Danmark meget dyrt.

 Moskva så med stor alvor på udviklingen i Danmark, og generalsekretær Bulganin sendte i 1957 følgende brev (trussel) til den
 Danske regering efter vedtagelse af at opstille NIKE raketsystemer. Den Norske regering fik i øvrigt en stort set enslydende:
 

  "Sovjetregeringen nærer langt fra noget ønske om at male i stærke
 farver, men tillad mig at sige Dem uden omsvøb, at Danmark ved
 at lade sig inddrage i militære forberedelser fra visse magters side
 udsætter sig for en meget alvorlig og uforsvarlig risiko. (...) Og de
 moderne våbens ødelæggelseskraft er så betydelig, at det for lande
 med territorium af størrelse som Danmark i tilfælde af en atomkrig
 ville være ensbetydende med selvmord, hvis der var givet fremmede
 stater mulighed for oprettelse af baser. Det er ikke vanskeligt at
 forestille sig, hvad det ville betyde for Danmark, dersom der
 anvendtes moderne våben imod en angribers baser oprettet på dansk
 territorium. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at minde om, at
 eksplosionen af én brintbombe, som forsøgene har vist, vil kunne
 medføre ødelæggelser på et territorium med en radius af hundreder
 af kilometer. Og begivenhederne ville næppe i dette tilfælde
 indskrænke sig til anvendelse af én sådan bombe."