Danmarks
position som "proppen i Østersøen" var, om ikke vital, så uendelig vigtig for
NATO under
den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen fragt-
eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder uden af blive
observeret eller,
i værste fald skudt på. Som et eksempel
på dette, blev de russiske missilbåde på vej til Cuba i 1962 observeret fra
Lange-
land. Om der var fra fyret i Bagenkop eller Langelandsfortet hersker der
lidt tvivl om.
Den
eneste vej fra Østersøen til Nordsøen gik
gennem de tre smalle stræder Øresund, Store-
bælt og Lillebælt.
På grund af denne strategisk vigtige placering
var Danmark et oplagt mål for Warshawa-
pagten. I følge planer
der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter
Sovjet-blokken <
sammenbrud, skulle Østtyske og Polske tropper foretage landgang i Fakse
Bugt og rykke frem over
Sjælland.
Samtidig skulle store panserstyrker rykke frem gennem Vesttyskland og
bl.a. gå nordpå op gennem
Jylland.
Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette
angreb var der også planer
om brug af taktiske atomvåben.
Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO's såkaldte brandkorps, og et mod
Roskilde. Sidst-
nævnte formentlig for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og
vilje til at bruge
kernevåben og fremskynde en overgivelse.
Kort
fra en polsk øvelse i 1954. Kortet
illustrerer en amfibie-operation mod
Sjælland, Bornholm og det sydlige
Sverige. Det interessante ved
denne øvelse er
Sverige. Som erklæret neutral ville
et scenarie so vist, tvinge Sverige
ind i en eventuel konflikt, enten for at
forsvare sin neutralitet eller på Nato's
side.
Situationen
Kernevåben
var også nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet.Kernevåben
mod Stevns
var ikke så attraktivt, idet dette ville indhylle eget aktionsområde i en
atom-sky. De
atom-våben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt overdimentionerede.
Først
efter atom-ulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var
tænkt anvendt..
Danmark havde
atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man
havde tid til at opnå amerikansk accept til brugen af dem og derefter få
dem bragt ud til artilleri-
enhederne samt missil-forsvaret.
For
at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev
der bygget to forter i begyndelsen af 50'erne. Stevns Fortet og
Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig, var det muligt
at kontrollere gennemsejlingen. Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten:
TU-26 backfire
MIG-27 Flogger D
Hind
T-72
ZSU-23
Sverdlov-class
Der er ingen tvivl om, at en konflikt mellem Warshawa-pagten og NATO
ville have kostet Danmark
meget dyrt.
Moskva så med stor alvor på udviklingen i Danmark, og generalsekretær
Bulganin sendte i 1957
følgende brev (trussel) til den Danske regering efter vedtagelse af at
opstille NIKE raketsystemer.
Den Norske regering fik i øvrigt en stort set enslydende:
"Sovjetregeringen
nærer langt fra noget ønske om at male i stærke
farver, men tillad mig at sige Dem uden omsvøb, at Danmark ved
at lade sig inddrage i militære forberedelser fra visse magters side
udsætter sig for en meget alvorlig og uforsvarlig risiko. (...) Og de
moderne våbens ødelæggelseskraft er så betydelig, at det for lande
med territorium af størrelse som Danmark i tilfælde af en atomkrig
ville være ensbetydende med selvmord, hvis der var givet fremmede
stater mulighed for oprettelse af baser. Det er ikke vanskeligt at
forestille sig, hvad det ville betyde for Danmark, dersom der
anvendtes moderne våben imod en angribers baser oprettet på dansk
territorium. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at minde om, at
eksplosionen af én brintbombe, som forsøgene har vist, vil kunne
medføre ødelæggelser på et territorium med en radius af hundreder
af kilometer. Og begivenhederne ville næppe i dette tilfælde
indskrænke sig til anvendelse af én sådan bombe."