www.fortress-scandinavia.dk
    In English 
De Slesvigske Krige
1848-1850 og 1864

 Forsiden 

 
Siden lavet af:

 Optræk til krigene

 1. Slesvigske Krig

 Træfningerne

 Fredericia

 
2. Slesvigske Krig

 Dannevirke

 Belejring Dybbøl

 Fredericia

 Stormen Dybbøl

 Overgangen til Als

 De sårede og Røde Kors

 Freden

 Efterspillet

 
Skanserne 2010

 Istedløven

 































































































































1. Slesvigske Krig
 
 
Efter overrumplingen af Rendsborg trængte de slesvig-holstenske tropper mord nord, men de blev slået tilbage den 9. april i slaget ved
 Bov. Restene af oprørshæren flygtede tilbage til fæstningen i Rendsborg og den den danske hær igen fik kontrol over Slesvig ned til
 Ejderen.
 
    
                                          Det Slesvigs-holstenske
                                              tilbagetog fra Bov.
Det Slesvig-Holstenske tilbagetog fra Bov

 Preussen og det Tyske forbund besluttede at komme oprørerne til hjælp, og under ledelse af den preussiske general Wrangel angreb
 32.000 mand med 74 kanoner i slaget ved Slesvig de danske stillinger påskedag den 23. april 1848. Trods modstand lykkedes det ikke
 de ca. 10.000 danske med 32 kanoner at holde stillingen, og de trak sig tilbage til Als. Fra Als foretog general Hedemann og Oberst F.
 A. Schleppegrell et angreb på Nybøl den 28. maj 1848. Denne sejr samt den efterfølgende sejr ved Dybbøl den 5. juni, vakte begejstring
 hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. Modsat ville Rusland ikke tillade Preussen at gå over Kongeåen og  her-
 
med ind i selve kongeriget.
 Kampene ebbede ud, og den 26. august sluttedes våbenhvile i Malmø.

                          General
                          Wrangel
General Wrangel, chef for de Slesvig-Holstenske tropper 1848 Slaget ved Dybbøl Bjerg 1848
           Slaget ved Dybbøl 1848

 Det følgende år blev våbenstilstanden opsagt fra dansk side, og krigen blev genoptaget.
 Den danske hær bestod nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kunne mønstre godt 65.000. Over for denne over-
 
magt besluttede danskerne at trække sig nordpå.
 På  årsdagen for slaget ved Slesvig led den danske hær nederlag i slaget ved Kolding, og de tyske forbundstropper besatte området
 op til Århus.

                                            Gadekampe i Kolding. Slaget ved Kolding 1848, tysk skildring

 General Olaf Rye trak herefter sin brigade ud på Mols og forskansede sig på Helgenæs, medens brigaden under general de Meza blev
 stående på Als.

  General Olaf Rye
  General Olaf Rye
General Christian de Meza
 General de Meza

 I Fredericia var en styrke på 19.000 mand under kommando af Fredericias kommandant oberst N.C. Lunding belejret af 
 14.000 oprørske slesvig-holstenere. Lunding fik tilladelse af overgeneral Bülow til at foretage et udfald fra Fredericia. Rye
 udskibede sine tropper fra Helgenæs til Fyn og videre til Fredericia, medens de Mezas styrke blev trukket fra Als til Fyn,  og
 herfra til Fredericia i små både.

             Overgeneral Bülow
   Overgeneral Bülow
  Oberst N. C. Lunding, kommandant i Frederisia 1848-1864
Oberst N.C. Lunding

 Slaget ved Fredericia fandt sted den 6. juli 1849.  Selv om danskerne var i overtal, havde  modstanderne den store fordel, at
 de kæmpede fra befæstede stillinger. Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til solnedgang, hvor kampen
 blev afgjort og Slesvig-Holstenerne på flugt. Der var mange hundrede faldne, flest danske, heriblandt  General Rye.
Dette er et af de mest berømte slag i Danmarkshistorien.

 Nu intervenerede Rusland, og truede med at bryde forbindelserne med Preussen, hvorefter Wrangel fik ordre til at rømme
 Jylland.
 Den 2. juni 1850 undertegnede Preussen og Danmark og den 10. juli 1850 også det Tyske Forbund og Danmark en freds-
 
aftale i Berlin.

 De slesvig-holstenske styrker fortsatte krigen på egen hånd, uden støtte fra andre tyske stater, indtil de den 25. juli 1850 led
 et afgørende nederlag i det største slag i danmarkshistorien. Under slaget på Isted Hede kæmpede ca. 36.000 danske sol-
 
dater mod 26.000 slesvig-holstenere. Da slaget sluttede 12 timer senere var der 3.798 døde og sårede på den danske og
 2.828 på den slesvig-holstenske side. Blandt de faldne var bl.a. general Schleppegrell og oberst Læssøe.
 Sejren ved Isted havde stor national betydning, idet den kom til at symbolisere en sejr i hele krigen. Som symbol på dette
 opsattes Istedløven på Flensborg Kirkegaard.

              General Schleppegrell
                        ved Isted
 
General Schleppegrell
 
Oberst Læssøe
         Oberst Læssøe
                                                                  Istedløven på
                                                          Flensborg Kirkegaard

Istedløven på Flensborg Kirkegård

 I oktober 1850 skete de sidste krigshandlinger, da de slesvig-holstenske tropper angreb Frederiksstad. Byen blev svært ødelagt, men angrebet var en fiasko.

                                                   Stormen på Frederiksstad Stormen på Frederiksstad

 Krigens afslutning

 Den 8. maj 1852 underskrev stormagterne England, Rusland, Frankrig, Østrig og Preussen London-protokollen, der fast-
 
holdt status quo. Det danske overherredømme over Slesvig og Holsten blev fortsat garanteret. Men hertugdømmerne måtte
 hverken sluttes sammen med Danmark eller med hinanden. Først efter udstedelsen af London-protokollen kunne de civile
 myndigheder i den danske helstat genoptage kontrollen over hertugdømmerne.
 I København blev det hele betragtet som en stor national triumf og nationalromantikken blomstrede. De hjemvendende sol-
 
dater fejredes som sejrherrer.


                        De sejrrige danske tropper modtages i København 1849
                              Hjemvendte soldater tiljubles i København 1849

 
     Hjemvendt soldat modtages af familien
Billedet rummer sin egen lille dystre fortælling.
Bemærk kvinden i sort lige bag soldaten, der
kaster et langt blik efter det genforenede par.