| |
Amputationer var den mest fremherskende kur for komplicerede brud og
koldbrand, oftest uden bedøvelse. Døde man ikke
af chok, gik der efterfølgende med næsten sikkerhed betændelse i såret. Fik man ikke
stoppet dette, fulgte koldbrand og
død. Kuren mod betændelse var omslag med is.
Lægerne var dygtige til at amputere hurtigt, og man vidste en del om
krigslæsioner. En dygtig læge satte et ben af ved låret
på godt 5 minutter, der for patienten må have forekommet som en evighed.
Plejen af de sårede var i 1864 overladt til frivillige sygeplejersker
eller nonner, der virkede på begge sider.
Under et granatangreb den 16. marts på den
forreste skanse på Dybbøl blev mange danskere dræbt og de sårede
overført
til lazarettet på Augustenborg Slot med svære læsioner. Samme aften
berettede den svenske søster Lovisa til Den Danske
Diakonissestiftelse:
"I dag er der brændt flere gårde, og der,
hvor fjenderne ikke brænder, sender de granater hen. Sådanne
granater slog i dag ned i et dansk kompagni. Der
blev dræbt et stort antal, og de sårede kom til os. Blystykker så store
som
små knytnæver sidder i de stakkels
mennesker, når de føres hertil, og her kommer sårede nat og dag."
De Hårde kampe ved
Dybbøl kan aflæses i andre breve fra søster Lovisa:
"Her er nu så fuldt af sårede, at også hele
slotskirken er belagt. Sengene består af halm med et uldtæppe til hver
person.
Straks om morgenen begynder operationerne. Arme og ben bliver sat
af. Det er svært at se så mange unge mennesker blive
krøblinger. Om aftenen tændes der lys, og operationerne fortsætter. Når
alt er slut, skal vi sørge for, at de blodige sager
bæres ud, og at doktorernes instrumenter gøres rene; derefter skal der
luftes ud og skures."
I disse martsdage var fem opererende læger
til stadighed i arbejde på operationsstuerne, og en enkelt dag nåede
antallet af
amputationer op på seksten.
Antallet
af døde på lazaretterne var højt. De fleste af de operationer, der blev
foretaget, var amputationer, og sårinfektion og
efterblødning var hyppige og frygtede
komplikationer. Medvirkende til de store tab var også den langsomme
transport af
sårede på slagmarken til det nærmeste lazaret, ligesom sammenblandingen af
sårede og syge, mange med tyfus, krævede
sine ofre. I forbindelse med den tyske erobring af Als blev lazaretterne
overfyldte, og diakonisser fra det tyske lazaret i
Broager blev kaldt til hjælp i Sønderborg. En af Kaiserswerth-søstrene
skrev herom:
"Da vi kom til Sønderborg, hovedstaden på
Als, fremstod en by hårdt medtaget af krigsbegivenhederne. Gennem de øde
gader kom et broget virvar af soldater, ryttere, heste, vogne og
indimellem stønnen fra hårdt sårede. Disse blev bragt til fem
lazaretter - i tre vindmøller, et telt og et større borgerhus i byen.
Lægernes arbejde var uhyrligt. I tre dage kom hverken de
eller vi bort fra operationsbordene."
En anden skrev:
"Vore sygestuer bliver aldrig mere tomme.
Det er forfærdeligt, hvor mennesker dør mellem vore hænder, det store
telt, hvori
de syge skal bo, er færdigt, og mange er allerede båret ind. Vi søstre bor
på hver af de tre møller. Vi sover på halmsække.
Senge er det ikke til at få fat i. De få, vi har, går naturligvis til de
mest syge. Indtil nu er alle, som er døde, kommet i jorden
uden ligkiste. Det er frygteligt at se på, hvordan de døde bliver læsset
på vogne tre til fire oven på hinanden og så lagt ned i
et hul uden ceremoni. Jeg har slået alarm derover hos alle de herrer læger
og officerer, og nu skal der skaffes kister, fire lig
venter derpå."
Som eksempel
på sår og følgerne, er herunder en liste over de sårede der blev ført
til lazarettet i Hobro efter den katastrofale
træfning ved Lundby 3. juli 1864. Listen er lavet 12. august 1864 af
Petrus Hammershøj, lærer og organist.
Capit.
Hammerich, Kjøbenhavn, saaret i høire Underarm, Helbredet.
Prm. Lt. Betzholz, Sverrig, Haardt saaret i
begge Arme, Lungebetændelse, Død d. 28. Juli
Soldat Rasmus Madsen, No. 364, Qverndrup,
Fyen, Haardt saaret gjennem høire Haand, og af samme Kugle høire Lunge,
Død d. 12 Juli.
Soldat Niels Petersen, No. 131, Oppe
Sundby, Sjælland, Haardt saaret i Højre Been, amputeret paa høire Laar,
farligt. Endnu paa Hobro
Lazareth
tilstanden farlig.
(død d. 17. August)
Undercp. Hamman, No. 568, Kjøbenhavn,
Saaret i venstre Haand og i venstre Overarm. Saavidt helbredet ført til
Aarhus.
Corporal Petersen, No. 436, Kjøbenhavn,
Saaret i venstre Knæ og i høire Fod, amputeret 10 Dage efter. Døde under
Amputationen d. 14 Juli.
Rasmus Petersen,
Buddinge
Soldat Niels Larsen, No. 573, Sæby pr.
Roeskilde, Haardt saaret i høire Laar og Side. Døde d. 21 Juli.
Niels Larsen nr. 630?, Søby? død 21.juli
Soldat Ole Johansen, No. 210, Slagelse
Egnen, Saaret i høire Underarm. Saavidt helbredet ført til Aaarhus.
Soldat Laurs. W. Ryberg, No. 38, Kjøbenhavn,
Haardt saaret i høire Laar. Død d. 28. Juli.
Soldat Rasmus Christensen, No. 264,
Hornstrup v. Weile, Haardt saaret i venstre Bagdeel, venstre Fod lam.
Forhaabentlig i Bedring.
Soldat Johan Ritzmann, No. 581, Kjøbenhavn,
Haardt saaret i venstre Laar. Tilstanden farlig men ikke uden Haab.
Soldat Niels Nielsen, No. 637, Ørsted pr.
Roeskilde, Haardt saaret gjennem Venstre Lunge. Tvivlsom skjønt bedre.
(død d. 18. Oktober)
Soldat Johan Henrik Rasmussen
Bernhard Kuhlmann, No. 635, Kjøbenhavn,
Haardt saaret i Underlivet og død første Nat efter denne sørgelige
Fægtning.
Julius Adam Bernhardt
Kuhlmann død d. 4. juli.
|
