Dette var en videnskabelig tysk opfattelse.

Hertugdømmerne er markeret                   med rødt.

 I København betød det, at de nationalliberale Ejderfolk kunne fjerne en del af kongens helstatsfolk fra deres ministerposter
 og overtage styringen af  Danmark den 22. marts 1848. Den nye regering sendte herefter den 24. marts deputationen fra
 Slesvig og Holsten  tilbage med besked om, at man ville acceptere en holstensk løsrivelse fra det Danske rige, men at Sles-
 vig stadigvæk skulle være en del af Danmark.

Folketoget København 21. marts 1848

Frederik VII

 I mellemtiden var der opstået et rygte i Kiel om, at kongen skulle være taget til fange af "pøbelen"  i København. Dette rygte
 benyttede centrale personer i den tyske og  slesvig-holstenske bevægelse til at gennemføre løsrivelsen af de to hertug-
 dømmer.
 Den 23. marts 1848 udråbte tyske embedsmænd, officerer og borgere en provisorisk Slesvig-Holstensk regering i Kiel.
 Officielt blev den provisoriske regering oprettet som en konsekvens af udviklingen i København, og påberåbte sig at
 repræsentere kongemagten, så længe kongen var fanget og dermed ikke havde sin fulde handlefrihed.
 Ideen var, uden tvivl, at oprørsregeringen i praksis ville indlemme Slesvig og dermed samle hele det Slesvig-Holstenske
 område i det tyske forbund hvilket kongen og den danske regering aldrig ville tillade.

Udråbelsen af den provisoriske regering i Kiel

Medlemmer af "regeringen" i Kiel

 Om det skyldes forvirring og dårlig kommunikation og at man i Kiel rent faktisk troede at  revolutionen var brudt ud i Køben-
 havn, eller rygterne blev et påskud oprørerne brugte til at udnytte situationen med et skær af lovlighed og  dermed sikre sig
 den folkelige opbakning står hen i det uvisse.
 Den 24. marts, d.v.s. næste morgen, udsendte den provisoriske regering en proklamation der krævede Slesvig og Holsten
 sluttet sammen til én stat i personalunion med kongeriget Danmark. Man erklærede det for sin opgave, at forsvare hertug-
 dømmerne og hertugen (kongen), mod overgreb.
 Proklamationen  havde ikke et revolutionært tilsnit, hvilket uden tvivl medvirkede til at  oprørsregeringen blev anerkendt som
 legitim af fleste statsembedsmænd. Næsten alle købstæder i hertugdømmerne anerkendte proklamationen i løbet af den
 næste tid.

 Oprørsregeringen i Kiel forventede nu som en selvfølge, at regeringen i København ville sætte militæret ind mod den, og
 man opbyggede hurtigt en aktionsduelig hær der skulle sikre fæstningen Rendsborg, der var den stærkeste  militære
 garnison i riget indeholdende bl.a. et stort våbenarsenal.

 Rendsborg erobres

 Samme morgen, den 24. marts, kørte det ordinære tog fra Kiel til Rendsborg med soldaterne fra garnisonen i Kiel og 50
 frivillige under kommando af den provisoriske regerings krigsminister, Frederik af Nør. Han var bror til hertugen af
 Augustenborg, som håbede på at blive konge af Danmark og hertugdømmerne, efter den barnløse Frederik den VII. Dette
 blev imidlertid imødegået i 1846, der fastlagde arvefølgen i Danmark og hertugdømmerne.

Hertugen af Augustenborg

 Jernbanen fra Kiel og Neumünster til Rendsborg passerede uheldigvis ind igennem fæstningens yderste værker, hvorfor
 styrken fra Kiel kunne køre med toget direkte ind fæstningen. Her besatte de hurtigt hovedvagten og andre vigtige punkter.
 Ved at ringe med brandklokken fik de samlet de danske soldater - ubevæbnede - på fæstningens paradeplads.
 Prinsen af Nør i dansk generalsuniform, holdt en tale, hvori han anførte, at han og den provisoriske regering i Kiel havde
 overtaget regeringsmagten i hertugdømmerne, fordi hertugdømmernes retmæssige regent, kongen i København, var holdt
 fanget af den københavnske pøbel. Officerer og soldater, som ønskede at rejse til Danmark, fik fri afmarch. De fleste officerer
 valgte at rejse mod Danmark medens langt hovedparten af menige og underofficerer gik over til den  Slesvig-Holstenske
 oprørshær.

Slesvig-Holstenere forlader             Rendsborg

Kort over Rendsborg 1845

 Borgerkrigen i hertugdømmerne var nu en realitet. En krig Danmark nærmest glædede sig til.

 Sangen "Dengang jeg drog afsted" af Recke og Hornemann 1848. Tekst og MP3