Indbyggerne vidste, at hele byen kunne nås med det fjendtlige skyts, og i dagene indtil bombardementet blev omegnens
 arbejdsføre mænd blev tvunget til at deltage i arbejdet med at bygge belejringsskanser.
 Selve bombardementet indledtes om morgenen palmesøndag den 20. marts med 42 feltkanoner placeret i 5 batterier.
 Bombardementet fortsatte d. 21. marts.    Kl. 13 standsede Wrangel bombardementet og sendte en skriftlig opfordring til
 Lunding om overgivelse. Anmodningen blev straks afslået af Lundin, og bombardementet fortsattes. Hen  under aften aftog
 bombardementet og døde helt ud i løbet af natten.
 Fæstningens kanoner kunne ikke dæmpe beskydningen, for modsat tre års krigen, kunne fæstningens kanoner ikke nå
 angribernes stillinger. Lunding besluttede ikke at besvare ilden, men afvente et mere gunstigt tidspunkt. Man ventede et
 stormløb oven på bombardementet, hvilket udeblev.  Forposterne kunne efter næste dags rekognoscering konstatere, at de
 fjendtlige batterier var rømmet, og skytset trukket væk.
 Feltkanonerne, som angriberne benyttede, forårsagede ikke nær så stor skade som egentlig belejringsskyts ville have gjort,
 og to dages bombardement var også en relativ kort periode. Der blev afgivet 2.861 skud.
 Bombardementet  forårsagede ca. 50 sårede og faldne. Fæstningsværkerne led stort set ingen overlast men mange byg-
 ninger var nedbrændte. Garnisonslazarettet måtte forlades og patienterne føres til Fyn.

 De Preussiske tropper trak sig til Vejle, og styrken blev siden sat ind i stormen på Dybbøl, hvorimod de Østrigske tropper
 forblev uden for Fredericia. Allerede d. 25. marts var fæstningen i væsentlig bedre forsvarsstand end før bombardementet.
 På denne dag inspicerede kong Christian d. 9. fæstningen, i hvilken forbindelse Lunding blev udnævnt til generalløjtnant.

 Efter at Dybbøl var faldet, opstod der frygt for at Fredericia skulle dele samme skæbne, hvorfor kongen befalede, at Fredericia
 skulle rømmes. Ministeriet efterkom hans ønske uden at undersøge den forsvarsmæssige situation i Fredericia.  Den 23. april
 fik overkommandoen ordren om rømning. Man protesterede, men uden resultat og den 26. april fik Lunding ordren om at
 opgive fæstningen. Han var helt uforstående , efter nu i flere måneder at have forbedret fæstningen. Han var af den opfat-
 telse, at den netop nu var på det forsvarsmæssige niveau, den skulle være.  Beslutningen stod ikke til at ændre, og den 29.
 april ved midnat forlod den sidste soldat byen.
 Dagen efter, ved middagstid, besatte østrigerne byen.

Østrigske tropper i Fredericia