Perioden
fra 1848 til 1864 fik enorm betydning for Danmark de følgende 70 år.
Vi fik den første grundlov i 1848 og oplevede efter 1. slesvigske krig en
brusende sejrsstemning hvorunder nationalroman-
tikken blomstrede. At vi reelt intet fik ud af
tre-årskrigen betød mindre.
Derefter blev vi i 1864 at blive
belært om vore åbenbare militære og storpolitiske begrænsninger. Ikke alene mistede vi
hertugdømmerne, men vi måtteogså se en stor del at vore landsmænd blive tyske og se Sønderjylland
blive en tysk provins.
For Sønderjyderne fik 1864 en helt speciel betydning. De måtte lægge
ryg til tysk overherredømme, finde sig i en tvungen
germanisering afsamfundet og fornægtelse af
alt dansk.
1864 og det sønderjyske spørgsmål fik ikke alene meget stor betydning for vor forsvarspolitik men også
vore udenrigs- politiskeovervejelser, ikke mindstopfattelsen afTyskland som nabo og potentiel
fjende. Hele spørgsmålet om forsvars- sagen, Københavns befæstning ogneutralitetspolitikken op tilførste verdenskrig, var i høj grad præget af 1864.
1864 er formentlig en del af vor nationale selvforståelse helt op til
nutiden.
