Perioden
fra 1848 til 1864 fik enorm betydning for Danmark de følgende 70 år.
Vi fik den første grundlov i 1848 og oplevede efter 1. slesvigske krig en
brusende sejrsstemning
hvorunder nationalromantikken blomstrede, for herefter i 1864 at blive
belært om vore åbenbare
militære og storpolitiske begrænsninger. Ikke alene mistede vi
hertugdømmerne, men vi måtte
også se en stor del at vore landsmænd blive tyske og se Sønderjylland
blive en tysk provins.
For Sønderjyderne fik 1864 en helt speciel betydning. De måtte lægge ryg
til tysk overherre-
dømme, finde sig i en tvungen germanisering af samfundet og fornægtelse af
alt dansk.
1864 fik ikke alene meget stor betydning for vor forsvarspolitik men også
vore udenrigspolitiske
overvejelser, ikke mindst opfattelsen af Tyskland som nabo og potentiel
fjende. Hele spørgsmålet
om forsvarssagen, Københavns befæstning og neutralitetspolitikken op til
første verdenskrig, var
i høj grad præget af 1864.
1864 er formentlig en del af vor nationale selvforståelse helt op til i dag.
