Sikringsstilling Nord
 - et tysk anlæg i Sønderjylland

 


 Til start
 
 De lette batterier.
 
 Genner
 
 Lerskov Plantage
 
 Andholm
 
 Rugbjerg Plantage
 
 Strandelhjørn
 
 Gammelskov
 
 Drengsted
 
 Mjolden
 

   Fortress-Scandinavia.dk


































 

 
 
 De svære Batterier.
 
 Under er et møde i generalstaben i 1916, får hæren et løfte fra flåden om støtte og materiel til
 bevæbning af Sikringsstilling Nord.
 Som nævnt andet steds var tyskerne generelt presset for mandskab på Vest- og Østfronten.
 Flere af de mellemsvære batterier var bestykket med marinekanoner og bemandet med marine-
 artillerister fra de nedlagte forter omkring Kiel. Disse forter var fra slutningen af det 19. århundrede.
 Det samme billede som fra Danmark, hvor man erkendte at forter og værker fra 1880'erne og 90'erne
 var forældede.
Netop samme overvejelser om artilleriets rækkevidde som i Danmark.
 Kiel havde afgørende behov for et fremskudt forsvar nordpå, et forsvar de aldrende forter ikke kunne
 levere.

 Marinen leverede, udover det mellemsvære skyts fra kystbatterierne, 6 stk. 24 cm kanoner samt nogle
 marine-kanoner i pivot-affutage. Ikke topmoderne, men skyts fra de to udfasede kystpanserskibe af
 Siegfried-klassen fra 1890'erne.  Odin  (1894) og Frithiof (1891) der i 1914 indgik i Østersøflådens 6.
 kampeskadre.
 Kanonerne var, i henholdsvis enkelt og tvillingtårn, skibenes hovedskyts.

 
SMS Frithiof

SMS Odin, kanon

 Det har været et spørgsmål om det var de oprindelige pansertårne fra skibene der var anvendt i den
 landbaserede position i Sikringsstilling Nord eller om der var lavet nye pansertårne.
 Ud fra billederne ovenfor samt andre billeder af kasemattårne, kan det ikke umiddelbart fastslås.
 På skibene er både hovedbevæbning og kasemattårne tøndeformede og med en relativt høj profil, hvor
 de tunge kanoner der er fotograferet i stillingen, har en meget lav kuplet profil.
 Om dette er en modificering af de oprindelige pansertårne eller de bare er nedsænket i betonanlægget
 er svært at fastslå. Ud fra en betragtning om at, stillingen var en reservestilling og at der var rigeligt brug
 for rustnings-ressourcer andre steder, ville en ombygning af pansertårnene måske være for meget at
 gøre ud af det.