Sikringsstilling Nord
 De svære Batterier.
 
 Under er et møde i generalstaben i 1916, får hæren et løfte fra flåden om støtte og materiel til bevæbning af Sikringsstilling Nord.
 Som nævnt andet steds var tyskerne generelt presset for mandskab på Vest- og Østfronten. Flere af de mellemsvære batterier var
 bestykket med marinekanoner og bemandet med marineartillerister fra de nedlagte forter omkring Kiel. Disse forter var fra
 slutningen af det 19. århundrede.
 Det samme billede som fra Danmark, hvor man erkendte at forter og værker fra 1880'erne og 90'erne var forældede. Netop sam-
 me overvejelser om artilleriets rækkevidde som i Danmark.
 Kiel havde afgørende behov for et fremskudt forsvar nordpå, et forsvar de aldrende forter ikke kunne levere.

 Marinen leverede, udover det mellemsvære skyts fra kystbatterierne, 6 stk. 24 cm kanoner samt nogle marine-kanoner i pivot-
 affutage. Ikke topmoderne, men skyts fra de to udfasede kystpanserskibe af Siegfried-klassen fra 1890'erne.  Odin  (1894) og
 Frithiof (1891) der i 1914 indgik i Østersøflådens 6. kampeskadre. Kanonerne var, i henholdsvis enkelt og tvillingtårn, skibenes
 hovedskyts.

SMS Frithiof

SMS Odin, kanon

 Det har været et spørgsmål om det var de oprindelige pansertårne fra skibene der var anvendt i den landbaserede position i
 Sikringsstilling Nord eller om der var lavet nye pansertårne. Ud fra billederne ovenfor samt andre billeder af kasemattårne, kan det
 ikke umiddelbart fastslås.
 På skibene er både hovedbevæbning og kasemattårne tøndeformede og med en relativt høj profil, hvor de tunge kanoner der er
 fotograferet i stillingen, har en meget lav kuplet profil. Om dette er en modificering af de oprindelige pansertårne eller de bare er
 nedsænket i betonanlægget  er svært at fastslå.
 Ud fra en betragtning om at, stillingen var en reservestilling og at der var rigeligt brug for rustnings-ressourcer andre steder, ville
 en ombygning af pansertårnene måske være for meget at gøre ud af det.