Opførelsen

 Ludendorff skriver i sine erindringer:
 Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskrænkede ubådskrig, da den efter Rigskanslerens mening
 eventuelt kunne medføre krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi ikke en eneste mand til rådighed. De ville være i
 stand til at rykke ind i Tyskland med deres hære, selv om de ikke er krigsvante, og give os dødsstødet.

 I september 1916 får den stedfortrædende generalkommando for 9. armekorps ordre til at etablere Sikringsstilling Nord efter de
 planer der har ligget klar længe. 10. og 17. september 1916 ankommer de første pionertropper til Sønderjylland. 
 Arbejdet blev forestået af en Pionerbatallionsstab og seks Pionerkompagnier. Arbejdsstyrken var militære og politiske fanger
 (Festungshäftlinge).  

 Anlægget var baseret på de gængse doktriner for forsvarskamp der i 1916 var nedskrevet i reglementerne "Die Führung in der
 Abwehrschlacht" og "Allgemein über Stellungsbau", doktriner der i øvrigt i moderniseret form var gældende både under og efter
 2 verdenskrig.

 Bygning af anlæggene fandt sted fra september 1916 til krigens slutning med skiftende intensitet. De forreste stillinger samt
 artilleristillingerne var dog stort set færdige ved udgangen af 1917. Vurderet ud fra specielt de tunge batteriers placering, synes
 det tyngden ligger i den østlige del af rummet. Dette muligt ud fra et ønske om at beskytte de vigtige flådeinstallationer ved
 Aabenraa og Als.
 Skulle en mere vestlig fremrykkeakse (efter en landgang i Esbjerg ???) blive valgt, muliggjorde jernbanenettet tilførsel af artil-
 lerityngde med jernbaneskyts.
 Der ses ikke i planerne for sikringsstillingen større støttepunkter i dybden.  Dette kan skyldes enten manglende forberedelse,
 manglende formåen hos de tyske reservetropper, en forventet manglende kampduelighed hos de danske tropper (Jvf. Luden-
 dorff's betragtninger om disse)

 Der opførtes (jvf. de danske optegnelser i 1921) 22 lette og middeltunge batterier a 4-6 pjecer af kaliber mellem 7.7 til 15 cm, otte
 tunge batterier af skibskanoner med kaliber 24-26 cm og en stor del standpladser for lette pjecer, revolverkanoner m.m. i
 flankeringsbunkere i forbindelse med infanterianlæggene.   
 I forbindelse med infanteristillingerne fandtes observations- og kampstader, stillinger for maskingeværer, infanterikanoner samt
 en hel del overdækkede mandskabsrum. (Unterstände)
 De ca. 800 mandskabsrum kunne rumme ca. 8000 mand liggende eller det dobbelte antal siddende.

 Kun den forreste infanterilinie blev færdiggravet. De 2-3 bagvedliggende linier blev kun markeret i spadestiks dybde, hvorefter de
 skulle færdiggøres af de enheder der skulle gennemføre kampen.
 
 Ganske vist benægtede det officielle Danmark at der foregik noget i området, men fakta er, at stillingen var noget af det stærkeste
 tyskerne byggede, inclusive de mere berømte på Vestfronten (Siegfried- linien m.fl.) idet man i ro og mag kunne bygge og bruge
 al den beton m.m. man kunne ønske sig.

 I afsnittet Hønning-Øster Gasse blev arbejdet ledet af 9. Ersatz-Pionerkompagnie fra Rendsborg. Fangelejren, hvorfra arbejds-
 mandskabet kom, lå lige vest for Arrild. Arbejdet omkring Skærbæk lededes også af en del af af 9. Pionerkompagnie (senere 139.
 Pioner- kompagnie). Her arbejdede udover statsfanger, også 139. Armierungs-battalion fra westphalen.
 For at give indtryk af de mænder byggematerialer der skulle flyttes, så vejede materialerne til et almindeligt lille posteringsrum ca.
 150 tons og et halvdelingsrum ca. 450 tons.

Fæstningsfanger på arbejde ved Arrild

 Ved fredsslutningen forlod de få tilbageværende militære styrker anlægget lige så hurtigt som de var kommet, og kort tid efter
 ankom demonteringshold fra Krupp og fjernede skytset. Samtlige optegnelser og tegninger blev medtaget, og blev desværre
 ødelagt i det tyske flådehovedkvarter under et engelsk luftangreb i 1945.