Sikringsstillingen blev aldrig taget i brug, og de forberedte anlæg blev ikke færdiggjort.
 Skyttegrave og andre gravarbejder blev dengang foretaget af brugerne, hvilket vil sige at anlæg som  skyttegrave og andre
  udbedringer i terrænet skulle foretages af de soldater der skulle besætte stillingen. Kun første linie blev gravet færdig. Resten
 kun markeret i spadestiks dybde.

Luftfoto af 1. og 2. parallel ved Skærbæk (Flyvevåbnets historiske arkiv)

 Skyttegravenes tracé:
 Stillingen er typisk anlagt i to skyttegravslinier. Afstanden imellem dem er 100-400 meter. De langsgående grave er forbundet med tværgående løbegrave for hver 200 meter. Skyttegravene er traverserede. På enkelte steder er udført ø-traverser for at bibeholde
 kæden. Forbindelsesgravene er enten zig-zag grave, slangegrave eller traverserede.
 Gravenes 1. linie findes normalt på forskråninger (bakkesiden mod fjenden) og 2. linie normalt også her, men findes også på
 bagskråninger (bakkesiden vendende mod egne linier).

Tysk skyttegrav, vestfronten

Dansk traverseret skyttegrav, Tune

Tune

 Pigtrådsspærringerne:
 Foran skyttegravenes 1. linie har der stort set alle steder stået dobbelte trådhegn. Bælter af tråd hegn på 7-9 meters bredde med
 7-9 meter imellem. Foran 2. linie var der typisk 1 bælte, også 7-9 meter bredt. Fra 2. bælte til skyttegravens forkant var der 20-50
 meter. Hegnsbælter kunne være anlagt i zig-zag med en total bredde på 2-300 meter.
 Der er fundet 4 forskellige slags tråd i stillingen. Den mest almindelige var en russisk tråd (krigsbytte ?) med 4x4 m.m. tråd med
 pårullede pigge på op til 30 mm længde. Piggene var anbragt med ca. 2 cm. afstand.
 Foran "russer-tråden" ar almindelig fåre-tråd været anvendt. Almindelig glat tråd har ligeledes været brugt. Faktisk er tråd uden
 pigge særdeles effektiv, blot den er placeret rigtigt..
 Tråden var monteret i enten træpæle, jernskruepæle eller T-jerns pæle. 

 Netop pigtrådsbælter med flankerende maskingeværild havde kostet så enorme ofre under 1. verdenskrig, at der givetvis har
 været forberedt mange flankeringsstillinger med maskingeværer.

Pigtrådtrådsbælter på Vestfronten

- og et af dens ofre

 De planlagte anlæg er spændende ud fra et militærhistorisk synspunkt, idet de var anlagt i ro og mag.
 Ingen hastværk fordi en fjende var på vej, tid til at udvælge de rigtige steder og ikke mindst 10 års øvelser i området.  Endelig er
 stillingen jo bygget efter de seneste erfaringer fra øst- og vestfronten. Og historien har jo vist os, at krigskunsten udviklede sig
 så hurtigt, at stort set alle anlæg fra før krigsudbruddet i 1914 var håbløst  forældede.
 Sikringsstilling Nord var helt up to date i alle henseender.

 Et billede af de ufærdige stillinger kan man måske danne sig ved at studere materialet om Tunestillingen på Sjælland.  Den deler
 på mange måder fortid og skæbne med sikringsstilling Nord.
 Bygget 1914-16 med alle til rådighed værende erfaringer, over en 20 km. linie fra Køge Bugt til Roskilde  Fjord.  Der var  her over
 5000 støbte anlæg og skyttegrave og pigtrådsspærringer langt mere udbygget end i sikringsstillingen.  
 Sikringsstilling  Nords svære batterier manglede dog på Tunestillingen, der udelukkende var støttet af  lette og  middeltunge felt-
 batterier.

Sprængt opholdsrum i Vedbøl nord for Skovby-batteriet: Bemærk jernbaneskinnerne nederst der var brugt som armering og plader af bølgeblik øverst der blev brugt som overdækning.

 Der var etableret en del fremskudte anlæg, primært bunkere for maskingeværer.
 Maskingeværet fik sit afgørende gennembrud i 1. verdenskrig, hvor våbnet menes at have kostet op mod 5 millioner menneskeliv.
 Tyskland brugte primært Maxim-geværet, medens bl.a. Danmark brugte Gatlings gevær.
 De fremskudte anlæg lå ved Lindholmgård nordvest for Toftlund, i Lindet Skov ved Lindet Kro, ved Ulleruplund og ved Karlbo
 Skov. Et fremskudt anlægget bestod normalt af 2 til 4 maskingeværreder (I dansk terminologi kaldet kaldet huler).

Maxim 1908

Maxim 1910

Maskingeværstilling med 4 standpladser mellem Øster Gasse og Arrildmark

 
 Den tyske infanterist var bevæbnet med en af tidens bedste geværer. Mauser M/98 med en effektiv rækkevidde på ca. 2000 meter.
 I begyndelsen af krigen brugtes den karakteristiske pikkelhue, med eller uden feltovertræk. Senere anlagdes den karakteristiske
 kantede hjelm.
 Der er en ejendommelig forskel på den tyske og den engelske.
 Den flade engelske med brede vandrette kanter var beregnet til at beskytte soldatens hoved og halsmod  nedfaldende genstande
 (skyttegravs- og stillingskrig) medens den tyske også beskyttede ører, nakke og hals mod ting der kom vandret.
 En mere universel infanterihjelm. 

Pikkelhue med og uden feltovertræk.

Den senere hjelm

Garnisons hue

Engelsk hjelm 1915