|
|
|
 |
|
Stillingen forløber fra Hoptrup ved Lillebælt til
Rømø. Over i alt 50 km. blev der bygget over 900 anlæg. Stillingen var forberedt
gennem 10 års øvelser i området, alle rettet mod
én ting. Et angreb af de 100.000 engelske
tropper, den engelske konge lovede
en fransk udenrigsminister i 1904. Anlægget var således rettet mod nord, og er reelt et fremskudt forsvar af
Kiel, de tyske
Østersøhavne
og endelig vejen til Berlin.
Anlægget følger topografien i området, set med militære øjne.
God latin er, at artilleri har det bedst bag højdedrag, hvorfra de uset
kan beskyde fjenden. Infanteriet skal gerne ligge på en for-
skråning, således at de med deres
begrænsede ildkraft kan tage fjenden under ild lige så snart han er indenfor rækkevidde.
Terrænmæssigt skal fjenden helst tvinges til at rykke frem hvor forsvaret
er stærkest. Dette kan gøres med hindringer og over-
svømmelser. Er dette ikke muligt, må forsvarets
tyngde lægges der hvor fremrykning er mest sandsynlig.
Alle disse krav lever Sikringsstilling Nord op til på fornemste vis.
Forløbet
I hovedtræk ligger stillingen på Sønderjyllands smalleste sted, i rummet
Skærbæk - Toftlund - Hoptrup - Aabenraa - Løgumklos-
ter - Skærbæk
Østligt ved Hoprup udnytter man Slib Sø's hindrende virkning og lægger kun
en linie. Slib Sø kunne udvides ved lukning af
afløbet. Sammen med Vedbøl Sø,
Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og
Bansø en 1800 meter lang hindring.
Først ved Hoptrup udbygges stillingen med to linier.
Kalkenbjerg blev udbygget som meget stærkt støtte punkt med bl.a. fire
flankeringsbunkere, nordvendte observationsbunkere
og omfattende gravearbejder. På Pothøj-højdedragene indrettedes en bagskråningsstiling.
Vest for Pothøj flader terrænet ud, og stillingen fortsatte med to linier
mod vest til Over Jerstal. Den fortsatte med to, måske tre,
linier mod Gammel Torsbjerg. Herfra i en bue
ned over Træheden og op
til Neder Jerstal. Herved kom den, helt efter de militære
doktriner
til at ligge syd for nogle fugtige
områder med stor hindreværdi. Gels Å, mellem Neder Jerstal og Hjartbro
Skov, kunne
med 7 opstemninger, skabe betydelige oversvømmelser foran stillingen.
Vest for Neder Jerstal løb stillingen op på det store bakkeparti, hvor 1.
linie indrettes som forskråningsstiling og 2. linie bliver en
bagskråningsstilling. Stillingen fortsatte til en lille kilometer syd for Bevtoft, gennem Hyrup
Præsteskov til højdedraget ved Hyrup
Bæk.
Fra Hyrup Bæk strækker sig nogle temmelig store fugtige og sumpede
områder. Stillingen løber fra
Hyrup Bæk op ad for-
skråningen af bakkepartiet ved Hyrup By.
Højdedraget er en perfekt placering, og stillingen får da også her tre linier samt nogle
observationsstader,
bl.a. for Gammelskov Batteri.
Stillingen går herefter nord for Hyrup og gennem Hyrup Skov. Sidstnævnte
er udbygget voldsomt, da den er godt beskyttet af
store foranliggende moseområder.
Den fortsætter med to linier langs vejen til Gøttrup, men en linie på hver
side af vejen. Efter Gøttrup udbygges stilingen igen og
forbi Hølleskov løber den i en bue op til
Toftlunds NØ hjørne.
1. linie løber
nord om byen medens 2. linie følger bebyggelsen på nordsiden af bygaden.
Stillingen ligger godt på
en bakke med
store vådområder foran. Stillingen er her forholdsvis stærk.
Den fortsætter mod vest på
hver side af Vestermølle ca 700 m. vest
for Toftlund, hvorefter den drejer
mod nordvest til Allerup Krat, stillingens nordligste punkt.
Stillingen fortsæter i en bue gennem Allerup over Fiskholm mod Hønning.
3000 meter af strækningen fra Allerup til Arrild-Arnum
vejen indeholder kun seks bunkere, idet de store foranliggende moseområder regnedes for impassable.
Fra Arrild-Arnum vejenfortsættes mod vest over Svinshøj, til den 800 m.
vest for vejen knækker til stik syd til Dyrhøjgaard. Herfra
SSW over Skikkild Bjerge til landevejen
Arrild-Skærbæk ved Vestergaard hvorfra den langs vejens sydside går gennem Lorup
skov. Herfra løber
1. linie gennem Gasse Skrøp medens 2. linie følger landevejen mod vest.
Strækningen mellem Allerup Krat til Gasse Skrøp er meget stærkt udbygget
med 4 linier. Dette da man måtte forvente et fjendtligt
fremstød af den vigtige vej fra Arnum mod
syd.
Stillingen følger landevejen Arrild-Skærbæk til Øster Gasse, for derefter
at løbe over Gasse Høje og nordvest til Kalby Skov. Tæt
ved Brøns Møllevej knækker den skarpt mod syd
og slutter ved østlængdebanen som skyttegravsstilling. Pigtrådsspærringerne
fortsætter dog tilhavdiget på grund af marsken. I havdiget sluttes med en stor kaponiere til
maskingevær. Skudretninger nord,
nordøst og øst.
Mellem Gasse Høje og Kalby skov skydes en gren af stillingen frem mod
gården Ulleruplund, der bliver et kraftigt fremskudt
støttepunkt. Spidsen op mod Brøns Møllevej er
ligeledes forstærket som fremskudt støttepunkt. Sådanne værker blev benævnt
Kronen-stellung
eller det mindre
pompøse Altweibergebiss (gammelkonegebis).
| |
 |
|
Click
på kortet for
forstørrelse. Kortet
åbnes i nyt vindue |
 |
 |
 |
 |
|
Kortmateriale over stillingen i området Strandelhjørn, Rangstrup og Hyrup.
Kortene er indsat i geografisk orden. Venstre kort er det vestligste.
|