Stillingen forløber fra Hoptrup ved Lillebælt til Rømø. Over i alt 50 km. blev der bygget over 900  anlæg.
 Stillingen var forberedt gennem 10 års øvelser i området, alle rettet mod én ting. Et angreb af de
 100.000 engelske  tropper, den engelske konge lovede en fransk udenrigsminister i 1904.
 Anlægget var således rettet mod nord, og er reelt et fremskudt forsvar af Kiel, de tyske Østersøhavne
 og endelig vejen til Berlin.

 Anlægget følger topografien i området, set med militære øjne.
 God latin er, at artilleri har det bedst bag højdedrag, hvorfra de uset kan beskyde fjenden.
 Infanteriet skal gerne ligge på en for-skråning, således at de med deres begrænsede ildkraft kan tage
 fjenden under ild lige så snart han er indenfor rækkevidde.
 Terrænmæssigt skal fjenden helst tvinges til at rykke frem hvor forsvaret er stærkest. Dette kan gøres
 med hindringer og oversvømmelser. Er dette ikke muligt, må forsvarets tyngde lægges der hvor frem-
 rykning er mest sandsynlig.

 Alle disse krav lever Sikringsstilling Nord op til på fornemste vis.

 

 
 I hovedtræk ligger stillingen på Sønderjyllands smalleste sted, i rummet Skærbæk - Toftlund -
 Hoptrup - Aabenraa - Løgumkloster - Skærbæk
 
 Østligt ved Hoprup udnytter man Slib Sø's hindrende virkning og lægger kun en linie.
 Slib Sø kunne udvides ved lukning af afløbet. Sammen med Vedbøl Sø, Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og
 Bansø en 1800 meter lang hindring.
 Først ved Hoptrup udbygges stillingen med to linier.
 Kalkenbjerg blev udbygget som meget stærkt støtte punkt med bl.a. fire flankeringsbunkere, nord_
 vendte observationsbunkere og omfattende gravearbejder.
 På Pothøj-højdedragene indrettedes en bagskråningsstiling.

 Vest for Pothøj flader terrænet ud, og stillingen fortsatte med to linier mod vest til Over Jerstal.  Den
 fortsatte med to, måske tre, linier mod Gammel Torsbjerg. Herfra i en bue ned over Træheden og op
 til  Neder Jerstal. Herved kom den, helt efter de militære doktriner til at ligge syd for nogle fugtige
 områder med stor hindreværdi. Gels Å, mellem Neder Jerstal og Hjartbro Skov, kunne med 7 opstem-
 ninger, skabe betydelige oversvømmelser foran stillingen.

 Vest for Neder Jerstal løb stillingen op på det store bakkeparti, hvor 1. linie indrettes som forskrånings-
 stiling og  2. linie bliver en bagskråningsstilling. Stillingen fortsatte til en lille kilometer syd for Bevtoft,
 gennem Hyrup Præsteskov til højdedraget ved Hyrup Bæk.

 Fra Hyrup Bæk strækker sig nogle temmelig store fugtige og sumpede områder. Stillingen løber fra
 Hyrup Bæk op ad forskråningen af bakkepartiet ved Hyrup By.  Højdedraget er en perfekt placering,
 og stillingen får da også her tre linier samt nogle observationsstader, bl.a. for Gammelskov Batteri.
 Stillingen går herefter nord for Hyrup og gennem Hyrup Skov. Sidstnævnte er udbygget voldsomt,
 da den er godt beskyttet af store foranliggende moseområder.
 Den fortsætter med to linier langs vejen til Gøttrup, men en linie på hver side af vejen. Efter Gøttrup
 udbygges stilingen igenog forbi Hølleskov løber den i en bue op til Toftlunds NØ hjørne. !. linie løber
 nord om byen medens 2. linie følger bebyggelsen på nordsiden af bygaden. Stillingen ligger godt på
 en bakke med store vådområder foran. Stillingen er her forholdsvis stærk.  Den fortsætter mod vest på
 hver side af Vestermølle ca 700 m. vest for Toftlund, hvorefter den drejer mod nordvest til Allerup Krat,
 stillingens nordligste punkt.
  
 Stillingen fortsæter i en bue gennem Allerup over Fiskholm mod Hønning. 3000 meter af strækningen
 fra Allerup til Arrild-Arnum vejen indeholder kun seks bunkere, idet de store foranliggende mose-
 områder regnedes for impassable.
 Fra Arrild-Arnum vejenfortsættes mod vest over Svinshøj, til den 800 m. vest for vejen knækker til
 stik syd til Dyrhøjgaard. Herfra SSW over Skikkild Bjerge til landevejen Arrild-Skærbæk ved Vester-
 gaard hvorfra den langs vejens sydside går gennem Lorup skov. Herfra løber 1. linie gennem Gasse
 Skrøp medens 2. linie følger landevejen mod vest.
 Strækningen mellem Allerup Krat til Gasse Skrøp er meget stærkt udbygget med 4 linier. Dette da man
 måtte forvente et fjendtligt fremstød af den vigtige vej fra Arnum mod syd.

 Stillingen følger landevejen Arrild-Skærbæk til Øster Gasse, for derefter at løbe over Gasse Høje og
 nordvest til Kalby Skov. Tæt ved Brøns Møllevej knækker den skarpt mod syd og slutter ved øst-
 længdebanen som skyttegravsstilling. Pigtrådsspærringerne fortsætter dog tilhavdiget på grund
 af marsken.  I havdiget sluttes med en stor kaponiere til maskingevær. Skudretninger nord, nordøst
 og øst.
 Mellem Gasse Høje og Kalby skov skydes en gren af stillingen frem mod gården Ulleruplund, der
 bliver et kraftigt fremskudt støttepunkt. Spidsen op mod Brøns Møllevej er ligeledes forstærket
 som fremskuddt støttepunkt. Sådanne værker blev benævnt Kronenstelung eller det mindre
 pompøse Altweibergebiss.    

 

Click på kortet for  forstørrelse. Kortet  åbnes i nyt vindue

                          Kortmateriale over stillingen i området Strandelhjørn, Rangstrup og Hyrup.
                                Kortene er indsat i geografisk orden. Venstre kort er det vestligste.