Stillingen forløber fra Hoptrup ved Lillebælt til Rømø. Over i alt 50 km. blev der bygget over 900  anlæg. Stillingen var forberedt
 gennem 10 års øvelser i området, alle rettet mod én ting. Et angreb af de 100.000 engelske  tropper, den engelske konge lovede
 en fransk udenrigsminister i 1904. Anlægget var således rettet mod nord, og er reelt et fremskudt forsvar af Kiel, de tyske
 Østersøhavne  og endelig vejen til Berlin.

 Anlægget følger topografien i området, set med militære øjne.
 God latin er, at artilleri har det bedst bag højdedrag, hvorfra de uset kan beskyde fjenden. Infanteriet skal gerne ligge på en for-
 skråning, således at de med deres begrænsede ildkraft kan tage fjenden under ild lige så snart han er indenfor rækkevidde.
 Terrænmæssigt skal fjenden helst tvinges til at rykke frem hvor forsvaret er stærkest. Dette kan gøres med hindringer og over-
 svømmelser. Er dette ikke muligt, må forsvarets tyngde lægges der hvor fremrykning er mest sandsynlig.

 Alle disse krav lever Sikringsstilling Nord op til på fornemste vis.
 
 Forløbet

  I hovedtræk ligger stillingen på Sønderjyllands smalleste sted, i rummet Skærbæk - Toftlund - Hoptrup - Aabenraa - Løgumklos-
  ter - Skærbæk
 
 Østligt ved Hoprup udnytter man Slib Sø's hindrende virkning og lægger kun en linie. Slib Sø kunne udvides ved lukning af
 afløbet. Sammen med Vedbøl Sø, Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og  Bansø en 1800 meter lang hindring.
 Først ved Hoptrup udbygges stillingen med to linier.
 Kalkenbjerg blev udbygget som meget stærkt støtte punkt med bl.a. fire flankeringsbunkere, nordvendte observationsbunkere
 og omfattende gravearbejder. På Pothøj-højdedragene indrettedes en bagskråningsstiling.

 Vest for Pothøj flader terrænet ud, og stillingen fortsatte med to linier mod vest til Over Jerstal.  Den fortsatte med to, måske tre,
 linier mod Gammel Torsbjerg. Herfra i en bue ned over Træheden og op  til  Neder Jerstal. Herved kom den, helt efter de militære
 doktriner til at ligge syd for nogle fugtige  områder med stor hindreværdi. Gels Å, mellem Neder Jerstal og Hjartbro Skov, kunne
 med 7 opstemninger, skabe betydelige oversvømmelser foran stillingen.

 Vest for Neder Jerstal løb stillingen op på det store bakkeparti, hvor 1. linie indrettes som forskråningsstiling og  2. linie bliver en
 bagskråningsstilling. Stillingen fortsatte til en lille kilometer syd for Bevtoft, gennem Hyrup Præsteskov til højdedraget ved Hyrup
 Bæk.

 Fra Hyrup Bæk strækker sig nogle temmelig store fugtige og sumpede områder. Stillingen løber fra  Hyrup Bæk op ad for-
 skråningen af bakkepartiet ved Hyrup By.  Højdedraget er en perfekt placering,  og stillingen får da også her tre linier samt nogle
 observationsstader, bl.a. for Gammelskov Batteri.
 Stillingen går herefter nord for Hyrup og gennem Hyrup Skov. Sidstnævnte er udbygget voldsomt, da den er godt beskyttet af
 store foranliggende moseområder.
 Den fortsætter med to linier langs vejen til Gøttrup, men en linie på hver side af vejen. Efter Gøttrup udbygges stilingen igen og
 forbi Hølleskov løber den i en bue op til Toftlunds NØ hjørne.
 1. linie løber  nord om byen medens 2. linie følger bebyggelsen på nordsiden af bygaden. Stillingen ligger godt på  en bakke med
 store vådområder foran. Stillingen er her forholdsvis stærk.  Den fortsætter mod vest på  hver side af Vestermølle ca 700 m. vest
 for Toftlund, hvorefter den drejer mod nordvest til Allerup Krat, stillingens nordligste punkt.
  
 Stillingen fortsæter i en bue gennem Allerup over Fiskholm mod Hønning. 3000 meter af strækningen fra Allerup til Arrild-Arnum
 vejen indeholder kun seks bunkere, idet de store foranliggende moseområder regnedes for impassable.
 Fra Arrild-Arnum vejenfortsættes mod vest over Svinshøj, til den 800 m. vest for vejen knækker til stik syd til Dyrhøjgaard. Herfra
 SSW over Skikkild Bjerge til landevejen Arrild-Skærbæk ved Vestergaard hvorfra den langs vejens sydside går gennem Lorup
 skov. Herfra løber 1. linie gennem Gasse Skrøp medens 2. linie følger landevejen mod vest.
 Strækningen mellem Allerup Krat til Gasse Skrøp er meget stærkt udbygget med 4 linier. Dette da man måtte forvente et fjendtligt
 fremstød af den vigtige vej fra Arnum mod syd.

 Stillingen følger landevejen Arrild-Skærbæk til Øster Gasse, for derefter at løbe over Gasse Høje og nordvest til Kalby Skov. Tæt
 ved Brøns Møllevej knækker den skarpt mod syd og slutter ved østlængdebanen som skyttegravsstilling. Pigtrådsspærringerne
 fortsætter dog tilhavdiget på grund af marsken.  I havdiget sluttes med en stor kaponiere til maskingevær. Skudretninger nord,
 nordøst og øst.
 Mellem Gasse Høje og Kalby skov skydes en gren af stillingen frem mod gården Ulleruplund, der bliver et kraftigt fremskudt
 støttepunkt. Spidsen op mod Brøns Møllevej er ligeledes forstærket som fremskudt støttepunkt. Sådanne værker blev benævnt
 Kronen-stellung eller det mindre  pompøse Altweibergebiss (gammelkonegebis).    

 

Click på kortet for  forstørrelse. Kortet  åbnes i nyt vindue

                                                          Kortmateriale over stillingen i området Strandelhjørn, Rangstrup og Hyrup.
                                                                 Kortene er indsat i geografisk orden. Venstre kort er det vestligste.