|
|
Sikringsstilling
Nord
Andre
anlæg i stillingen |
Kommunikation
Kommunikationen mellem batterier og til og fra
stillingen foregik med telefonnettet, et blinksignalnet og radio stationer.
Telefonnettet ved vi ikke meget om, da det ikke efterlader spor.
Blinksignalnettet ved vi mere om. Formentlig har der været tale om et
kodet morsesystem. Der var
opført et antal blinksignal-
stationer. Både som tårne og
nedgravet i højere liggende gravhøje. Der var så gravet huller i siden, så lyssignalerne kunne
udsendes.
Der lå stationer i Knivsbjerg, Venbjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup,
Stenhøj, Bjørnskov, Gestrup, Toftlund, Vongshøj, Gasse
Høje, Bredebro, Ballum, Juvre, Havneby og
List på Sild.
Herudover var der to stationer foran stillingen, Højrup og
Fjellumhøj.
Lyskilden var en karbidprojektør med en lysåbning på ca. 0,5, meter.
Hertil hørte en acetylenbeholder og et ilt-batteri. Blinkene
blev frembragt ved at en klap blev ført ind
mellem flammen og hulspejlet.
Det er blevet fortalt, at man i skarp sol kunne aflåse blinkene 15 km. væk
ved brug af kikkert.
Flere krigsberetninger fortæller, at blinksignalerne var tidens mest
effektive og driftsikre feltkommunikationsmiddel. Signal-
raketter duede ikke under artilleri-ild,
telefonledninger var sårbare og radio stadig ikke stabil.
I Jena blev i 1921 indviet et mindesmærke over "Den Faldne Blinker" i
erkendelse af deres store betydning. Dette er senere
blevet restaureret.
| |
 |
Postkort |
Det restaurerede monument |
Radiostationer
Der har været tale om både mobile og stationære radiostationer. Vi kender
de seks: Tamdrup Høj vest for Årøsund, Haderslev
vest, Knivsbjerg, Rødekro, Geestrup, Toftlund
og Tønderbasen (luftskibsbase) Tamdrup Høj, Tønder og Rødekro var med
sikkerhed faste stationer.
Rødekro havde 5 master af trægitter på 85 meters højde. Disse blev senere
overtaget af den danske
hær. To master endte i Viborg, to i Ryvangen og to halve master i
Odense.
| |
Telegrafstationen Rødekro. Billede fra
nødpengeseddel. (En antenne mangler) |
Radiostation,
korps-niveau 1916 |
Felttelefon station 1916 |
Jernbaner
Under 1. verdenskrig, var jernbaner stadig det hurtigste
transportmiddel til tungt materiel.
Længe før krigen var der truffet
forberedelse, nogle steder allerede ved
banens projektering, til militære transporter. F.eks. de lange læsseramper i Over Jerstal
og
Skærbæk.
Der blev arbejdet med tre forskellige baner (forskellig sporvidde)
Statsbane-nettet, amtsbaner og feltbaner. Statsbanerne
udgjorde to længdebaner med deres sidespor. Herfra var der
militære stikspor til 24 cm. batterierne.
| |
Sporvejslokomotiv som militærtog
|
| |
Kort over militærbanen ved Døstrup |
Oversvømmelsesanlæg
Der var forberedt nogle store
oversvømmelsesanlæg, der havde til formål at oversvømme arealerne foran stillingen. Bortset fra
de 16 stemmeværker og dæmninger der enten var færdige eller
påbegyndt, ved man ikke meget om disse oversvømmelser.
Vi har således ikke kendskab til hvilke arealer der skulle gøres
vanskeligt passable eller hvor lang tid det ville tage.
Man kan tage udgangspunkt i de planlagte oversvømmelser foran Københavns
Befæstning. Disse
var planlagt til at tage flere
døgn.
Et af de tilbageværende anlæg er pionerbroen ved Bevtoft. der er bygget af
Ersatzpionerkompagnie 10 i 1918. Denne bro indgik
i kæden af stemmeværker.
| |
Broens østside.
Stålrammen skulle holde de
træbjælker der skulle opstemme
vandet. |
Broens Vestside
|
Broens "dåbsattest"
|
| |
|
|
|
|
