|
|
Kommunikation
Kommunikationen mellem batterier og til og fra
stillingen foregik med telefonnettet, et blinksignalnet
og radio stationer.
Telefonnettet ved vi ikke meget om, da det ikke efterlader spor.
Blinksignalnettet ved vi mere om. Formentlig har der været tale om et
kodet morsesystem. Der var
opført et antal blinksignalstationer. Både som tårne og
nedgravet i højere liggende gravhøje. Der var så
gravet huller i siden, så lyssignalerne kunne udsendes.
Der lå stationer i Knivsbjerg, Venbjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup,
Stenhøj, Bjørnskov, Gestrup,
Toftlund, Vongshøj, Gasse Høje, Bredebro, Ballum, Juvre, Havneby og
List på Sild.
Herudover var der to stationer foran stillingen, Højrup og
Fjellumhøj.
Lyskilden var en karbidprojektør med en lysåbning på ca. 0,5, meter.
Hertil hørte en acetylenbeholder
og et ilt-batteri. Blinkene blev frembragt ved at en klap blev ført ind
mellem flammen og hulspejlet.
Det er blevet fortalt, at man i skarp sol kunne aflåse blinkene 15 km. væk
ved brug af kikkert.
Flere krigsberetninger fortæller, at blinksignalerne var tidens mest
effektive og driftsikre felt-
kommunikationsmiddel. Signalraketter duede ikke under artilleri-ild,
telefonledninger var sårbare og
radio stadig ikke stabil.
I Jena blev i 1921 indviet et mindesmærke over "Den Faldne Blinker" i
erkendelse af deres store
betydning.
| |
 |
|
Radiostationer
Der har været tale om både mobile og stationære radiostationer. Vi kender
de seks: Tamdrup Høj vest
for Årøsund, Haderslev vest, Knivsbjerg, Rødekro, Geestrup, Toftlund
og Tønderbasen (luftskibsbase)
Tamdrup Høj, Tønder og Rødekro var med sikkerhed faste stationer.
Rødekro havde 5 master af trægitter på 85 meters højde. Disse blev senere
overtaget af den danske
hær. To master endte i Viborg, to i Ryvangen og to halve master i
Odense.
| |
Telegrafstationen Rødekro. Billede fra
nødpengeseddel. (En antenne mangler) |
Radiostation,
korps-niveau 1916 |
Felttelefon station 1916 |
Jernbaner
Under 1. verdenskrig, var jernbaner stadig det hurtigste
transportmiddel til tungt materiel.
Længe før krigen var der truffet forberedelse ,nogle steder allerede ved
banens projektering,
til militære transporter. F.eks. de lange læsseramper i Over Jerstal og
Skærbæk.
Der blev arbejdet med tre forskellige baner (forskellig sporvidde)
Statsbane nettet, amtsbaner og
feltbaner.
Statsbanerne udgjorde to længdebaner med deres sidespor. Herfra var der
militære stikspor til 24
cm. batterierne.
| |
Sporvejslokomotiv som militærtog |
Oversvømmelsesanlæg
Der var forberedt nogle store
oversvømmelsesanlæg, der havde til formål at oversvømme arealerne
foran stillingen. Bortset fra de 16 stemmeværker og dæmninger der enten var færdige eller
påbegyndt,
ved man ikke meget om disse oversvømmelser.
Vi har således ikke kendskab til hvilke arealer der skulle gøres
vanskeligt passable eller hvor lang
tid det ville tage.
Man kan tage udgangspunkt i de planlagte oversvømmelser foran Københavns
Befæstning. Disse
var
planlagt til at tage flere døgn.
Et af de tilbageværende anlæg er pionerbroen ved Bevtoft. der er bygget af
Ersatzpionerkompagnie 10
i 1918. Denne bro indgik i kæden af stemmeværker.
| |
Broens østside.
Stålrammen skulle holde de
træbjælker der skulle opstemme
vandet. |
Broens Vestside
|
Broens "dåbsattest"
|
| |
|
|
|
|
