Danmarks Strategiske Placering 

 Danmarks placering som "Proppen i Østersøen" var vital for både NATO og Warshawa-pagten gennem den kolde krig. Den
 eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme gennem dansk far-
 vand uden enten at  blive observeret eller beskudt. Mod Østersøen byggedes i begyndelsen af halvtredserne to nye Kyst-
 forter.
 Stevnsfortet, hvis primære opgave var at beskytte mineudlægninger i den sydlige del af  Øresund og Fakse Bugt samt hindre  fjendtlig gennemsejling af Øresund og Langelandsfortet, der skulle beskytte mineudlægningerne i Storebælts sydlige del og
 hindre fjendtlig adgang til Storebælt.

 Fortets bygning.

 På Sydlangeland blev ejendommen Holmegård med sine 170 tdr. land opkøbt til formålet og 22. marts 1952 foretoges det 1.
 spadestik" på Langelandsfortet af admiral Dahl, greve Kaj Ahlefeldt-Lauervig og ingeniør Lehrmann fra bygningstjenesten.
 Ejendommens eksisterende bygninger blev udbygget til kaserne.

Gården Holmegård

Kontreadmiral Eyvind Musæus Dahl

 
 Fortet hejste kommando den 15. september 1953. Men først i august 1954 stod fortet helt færdigt. 
 

Fortets placering i farvandet

Fortets placering på Langelands sydspids

Fortet med fredskasernen til venstre

 
  Der blev bygget 14 store bygningsværker i jernbeton:
                           - 4 kanonstillinger med underliggende mandskabs- og ammunitionsrum.
                           - 2 bunkersanlæg til maskincentraler med dieselgeneratorer til nødstrømsforsyning.
                           - 1 kommando- og ildlederbunker.
                           - 6 nærforsvarsbatterier med ildledelsestårn og underliggende mandskabs- og ammunitionsrum.
                           - 1 fremskudt ildlederbunker ved kysten øst for fortet.

 Ammunitionsmagasiner og -transportveje blev flammesikret, operations- og kommandocentraler blev gassikret, vitale anlæg
 blev chocksikret og maskinbunkers blev forsynet med alarmanlæg for radioaktivitet. Alle bunkers blev forsynet med  ståldøre
 og indgangspartierne nærforsvarssikrede.
 Fortet var tidssvarende beskyttet mod både beskydning fra søen og luftangreb med konventionelle våben.
 Anlæggene var gassikret dels med overtryk i bygningen ved hjælp af ventilationen og dels med specielle gasfiltre. 
 

Gasfiltre.                                (De afbillede er fra                                Ejbybrobunkeren i Rødovre)

 Operationscentralen.
 
 Til at styre og koordinere fortets indsats fandtes operationscentralen. Her tilgik alle informationer fra observationposter,
  radar og ildledelse. Samtidig var operationscentralen i forbindelse med det øvrige kystforsvar samt foresatte myndigheder.
 

Vejen til operationscentralen

Nedgangen til operationscentralen

Monogram over nedgangen

Indgangen

Bunkerens nærforsvaret

Nærforsvaret indefra

Gangareal

Ventilation og gasfilter

Køkkenet

Vagthavendes opholdslokale

Vagthavendes opholdslokale

BoN-rummet, Bevogtning og Nærforsvar

Kommandopulten i BoN-rummet

Kommunikationsrummet

Kommunikationsrummet

Operationsrummet

Operationsrummet

Plotterbordet i operationsrummet.     Stod oprindeligt på Stevnsfortet

 Toppen af siden


 Fortets kanonbevæbning.
 
 Fortet blev bestykket med 4 stk. kanoner 150 mm P.K.L. L/55 Model M/1930. Den originale betegnelse var 15 cm S.K. C/28
 L/55.  Kanonerne var monteret i affutager Küst MPL C/36 for opstilling på land ved kystforsvaret. Selv om konstruktionsåret
 er 1928, var det på opstillingstidspunktet et fuldt tidssvarende stykke artilleri, klart på højde med andre landes konstruk-
 tioner.  I krigens slutning havde tyskerne bygget et batteri på Fynshoved, og herfra stammer de 4 kanoner som blev opstil-
 let på Langelandsfort.
 Kanonerne var fremstillet af Skoda fabrikkerne i Pilzen i Tjekkoslovakiet. Omkring årsskiftet 1944-45 blev der sendt 8 kanoner
 af typen 15 cm SK C/28 i affutage Küst MPL C/36 til Danmark. Alle var uden skjold, da der ikke kunne fremskaffes stål til
 fabrikationen. Skjoldene er først monteret ved leveringen til Langelands-fortet.

 I 1957 blev ved stranden opstillet en 127 mm P.K. L/45 M/1934 som belysningskanon for batteriet. Øvelsesskydningerne
 viste sig så generende for de omkringboende, at der i 1962-64 blev bygget et strandbatteri med to 150 mm kanoner af samme
 type som hovedbatteriet. Disse to kanoner kom fra et andet tysk batteri, Hesbjerg ved Gilleleje, og var kommet til Danmark på
 samme sene tidspunkt af krigen.
 I 1973 blev hovedbatteriet langtidskonserveret, men der blev stadig uddannet besætninger til betjening af kanonerne.
 

Pjece nr. 1. (Nordligst)

 Kanonerne blev opstillet i fire stillinger i en nord-syd linie parallelt med kysten, med 1 kanon i hver med tilhørende
 ammunitions- og mandskabsbunker. Pjecerne havde en skudvidde på 22 km hvilket er langt nok til at dække farvandet til
 Lolland. En pjece kunne med en god besætning afgives 6 skud pr. min.  Granatvægten var 45 kg og granaterne havde stor
 panserbrydende effekt.
 

Udsigt fra pjece 1 mod pjece 2 langs fortet.

 Kanonerne havde mandskabs- og ammunitionsrum i et betonanlæg under hver pjece. Herfra kunne ammunitionen bringes
 op til kanonerne med en elevator.

Nedgangen til kanonstillingen.

Indgangen til anlægget

Ved at holde et konstant overtryk i hele fortet modvirkede man indtrængen af ABC-kampstoffer. Herunder brugtes også gasfiltre

Granatmagasinet

Ladningsmagasinet

Ammunitionselevatoren

Håndtræk til reserveelevatoren

Periskop til observation

 Der var underbringelse af kanonens 15 mand store besætning i betonanlægget under pjecen.

Kanonbesætningens køjerum

Tørkloset i periskoprummet

Artilleristerne var udstyret med specielle hjelme med plads til høreværn eller hoved- telefoner, samt antiflash-udstyr til beskyttelse af ansigt og hænder under affyring af pjecerne.

 Til at styre artilleriilden havde fortet en MPG-Radar der stod i forbindelse med fortets artillericentral. Denne lå i operations-
 bunkeren.

MPG-radar

MPG-radaren

Artilleriberegneren

Artillericentralen

Artillericentralen

Artillericentralen

Artillericentralen

Artillericentralens el-tavler

 I 1957 blev der på stranden nedenfor fortet opstillet en 127 mm kanon. Den fungerede som belysningskanon for hoved-
 batteriet. Kanonen blev i 1962-63 udskiftet med to andre kanoner efter naboernes klager over fortet skydninger.
 Disse to 150 mm. kanoner skulle nu overtage øvelsesskydningerne og i krigstid fungere som belysningskanoner. Da de
 klagende var politisk aktive i primært Det Radikale Venstre, der iøvrigt ikke var særligt forsvarsorienterede, var det da også
 radikale folketingsmedlemmer der var fortalere for sagen.  De to strandkanoner fik derfor tilnavnet ”De radikale batterier”.

 Toppen af siden

 Fortets luftværnsbatterier.

 Til forsvar mod luftmål havde fortet to stationære luftværnsbatterier, 1 (nordre) og 2 (søndre), placeret i henholdsvis nord-
 og sydenden af den linie, som de fire 150 mm kanonerne lå på.
 Deres primære rolle var at forsvare fortet mod angreb fra luften. Men kanonerne kunne også indgå i fortets nærforsvar og
 bruges til beskydning af mål på jorden.
 Hvert batteri bestod af tre briske, som hver havde to 40 mm kanoner i dobbeltaffutage. Kanonerne, af typen 40 mm R.K.L./60-
 M/1936, var en amerikansk model af den svenske Bofors kanon. De blev givet til Danmark som en del af den amerikanske
 våbenhjælp i forbindelse med Marshall-planen.
 Samme luftværnskanontype var blev opstillet på de fleste større kyst- og søforter.
 Luftværnskanonerne havde en effektiv rækkevidde på 2.000 meter mod luftmål og 4.000 meter mod jordmål.
 Hver af batteriets  tre pjecer kunne afgive 240 skud i minuttet.
 I anlægget under hvert batteri fandtes tre rum, et magasin, et opholds- og køjerum samt ildledercentral.
 

Nordre luftværnsbatteri

Brisk til 40 mm. luftværnspjece

40 mm. dobbeltpjece

40 mm. dobbeltpjece

Sæde til betjeningsmandskab

Driv-motorer

 Under pjecerne fandtes i betonbunkers både ildlederudstyr og underbringelse af mandskabet. Pjecerne havde en beman-
 ding på 7 mand samt et par mand til indledertårnet.

Indgangen til luftværnsstillingen Døren til venstre er ammunitionsmagasinet

Nødudgang til trappen

Gangarealet

Strømtavler til drift af kanonen

Ildleder-udstyr i ildledercentralen

Ammunitionsmagasinet

Køjerum til besætningen.                  Gasfiltret til højre

Besætningens spartanske toilet

 Fortet var også udstyret med omkring 20 mobile 40 mm. luftværnspjecer så de kunne placeres, hvor det blev fundet  nødven-
 digt. Selve pjecerne var af samme type som de faste luftværnsbatterier. 

40 mm. mobil luftværnspjece

 Toppen af siden

 Maskincentralen.

 For at sikre strømforsyningen til fortet, var der både i den nordlige og den sydlige del indrettet to maskincentraler. De var
 udstyret med dieselmotorer til at drive nødgeneratorerne.
 De er to B&W 56 hk dieselmotorer der hver trak en Thrige-Titan 380 V generator. Den  tredie motor er en amerikansk
 generatorenhed, UD 24. Dieselmotordelen er af fabrikat International Harvester.
 Kun den sydlige er tilgængelig idet den nordlige er indrettet som radarstation for farvandsovervågningen. 

 I forbindelse med maskincentralen lå en maskingeværstilling til nærforsvar. Man kom op til den ad en trappe ved indgangen
 til maskincentralen.  Den var bevæbnet med et 7.62 mm. maskingevær M/62. Denne stilling suppleredes med skyttehuller i
 området.

Opgang til maskingeværstillingen skete ad trappen til venstre.

Maskingeværstilling til nærforsvar.

 Til brug for fortets besætning, der i krigstilfælde ville være langt over de 400 der havde deres daglige tjeneste på fortet, var
 oplagret våben i håndvåbenmagasinet.

Håndvåbenmagasinet

 Fortet blev nedlagt i 6. april 1993 og genåbnede igen som koldkrigsmuseum 16. juni 1997