 |
Træk af Hjemmeværnets historie - - set fra hjemmeværnsdistrikt 66 |
 |
|
Forfatteren Baggrunden for siden Hjemmeværn historisk Besættelsen Befrielsen |
2003 6610 Hvidovre og Kompagni 6302 Rosenørn sammenlægges til 6612 Hvidovre. Rosenørn er det oprindelige Daells Kompagni med dengang Palle Daell, efterkommer af stifterne, som kompagnichef. Af de mere kuriøse beretninger fra dette kompagni (og ånden i Daells) var, at daværende direktør Prieme i slutningen af halvtredserne forærede KMP 3 Otterup-rifler der stadig anvendes ved juleskydninger. Lokalforsvarsregion København oprettes 2001 på de gamle militærregion VI og hjemmeværnsregion VI. Regionsfane 4-5 2003 Ryvangen København Amager Køgebugt Jonstrup Nordsjælland Distrikt VI Nyt distriktsmærke 6601 Stabskompagni 6602 Frederiksberg Slot, Områdekompagni Frederiksberg og del af Valby. 6605 Brøndby 6611 Brøndby 6612 Hvidovre 6630 A Frederiksberg 6631 A Hvidovre HVF 366 Brøndby 6604, 6609 og 6618 sammenlægges til 6605 med mere end 200 medlemmer.
2004 Motoriserede opklaringsenheder Forsvaret lånte i 2004 granatkastere af hjemmeværnet til den internationale styrke i Iraq, og i 2005 lånes 440 par natbriller. 2 KMP i det sønderjyske godkendt i 2005 til at operere som infanteri i kompagniramme.
Forsvarsforliget 2005-2009 Hjemmeværnets Indsatsstyrke (den gamle 3000 mandsstyrke fra 1999) Forventede tal: det aktive hjemmeværn (ca. 33 %) hjemmeværnets reserve (ca. 66 %) skal minimum godskrives for 24 timer. Har kun uniform udleveret. Nye Uddannelsesmoduler · Brand ................................18 timer · Redning .............................20 timer · Miljø ..................................18 timer · Almindelig hjælp til politiet ...10 timer
Aldersmæssigt fordeler medlemmerne sig således: · 6 procent er under 25 år · 61 procent af medlemmerne er mellem 25 og 50 år · 33 procent er ældre end 50 år Der er ca. 57.000 medlemmer af hjemmeværnet. Heraf er ca. 8.700 kvinder.
HÆRHJEMMEVÆRNET I TAL · 5 lokalforsvarsregioner · 24 distrikter inklusiv Bornholms Værn · Ca. 360 kompagnier Der er ca. 44.000 medlemmer af hærhjemmeværnet. Heraf er ca. 5.900 kvinder.
FLYVERHJEMMEVÆRNET I TAL · 2 distrikter · 1 afsnit · Ca. 78 eskadriller Der er ca. 6.500 medlemmer af flyverhjemmeværnet. Heraf er ca. 1.700 kvinder.
· 2 distrikter · 43 flotiller · 30 fartøjer Der er ca. 4.700 medlemmer af marinehjemmeværnet. Heraf er ca. 800 kvinder.
Virksomhedshjemmeværnet består af fem grene, der alt i alt har oprettet enheder på ni virksomheder. Jernbanehjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder: · DSB · Arriva · Banestryelsen Telehjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder: · TDC A/S Posthjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder: · Post Danmark A/S Securitashjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder: · Falck Securitas Elhjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder: · ENERGI E2, Asnæsværket · ENERGI E2, Kyndbyværket · Københavns Energi · ELSAM, Enstedværket. Der er ca. 1.700 medlemmer af virksomhedshjemmeværnet. Heraf er ca. 250 kvinder.
Virksomhedshjemmeværnet
læs mere.. · 16 musikkorps Der er ca. 500 aktive medlemmer af hjemmeværnets musikkorps.
Man kan mene meget om hvad den reelle trussel under den
kolde krig var. Danmark levede livet farligt. Der var tegn på at Sovjet ville gøre meget for at undgå at krænke Sveriges neutralitet, medens traditionelt og strengt neutrale Schweitz ville ”ryge med i købet”. Der er ingen tvivl om, at Cuba-krisen var reel. Man bevægede sig helt ude på kanten. Arkiverne fra det gamle øst afslører med al ønskelig tydelighed, at atom-krig var på programmet. F.eks nødfrimærket og pjecen ”Hvis Krigen kommer” Alle WAPA-pagt øvelser indeholdt tidlig brug af A-våben, medens B og C kampmidler ikke anvendtes i væsentlig grad på trods af at WAPA havde meget store mængder oplagret. Op gennem 60’erne blev der opereret med, at styrken der skulle besætte Danmark havde 100 taktiske A-våben fra 20-100 kiloton til rådighed. De skulle i begyndelsen indsættes fra angrebets dag 1, hvilket op gennem 70’erne Ændredes til, at Danmark først skulle angribes på 3. dagen. Brugen af A-våben nedtonedes lidt. Dog blev der generelt opereret med forholdsvis for store våben. Langelandsfortet skulle sættes ud af spillet med en 75 kiloton bombe, hvor en 1 kiloton ville være rigeligt. 75 kiloton ville medføre ødelæggelse af alt i en 5 km. Radius og ubeboelige huse i 14 km. Radius. Hertil kommer tabene forårsaget af nedfald. Nedfald og bombestørrelser var i øvrigt ikke noget der bekymrede WAPA før efter Tjernobyl i 86. Strategien ændrede sig til, at der i Danmark skulle kastes to større ”advarsels- Bomber over Esbjerg og Roskilde. 5 kolonne og regulær spionage var et emne, og enhver god hjemmeværnsmand havde et meldenummer i lommen, hvortil han til FET kunne indberette ”blå plader”. Dette medførte en rimelig kortlægning af ambassadebilernes færden, og dermed et billede af hvilke akser man kunne påregne et evt. angreb. De fremmed styrker og deres udrustning kendte vi, og vi vidste at WAPA havde en overvægt i konventionelle styrker på fra 3:1 til 6:1 (kampvogne) Tommefingerreglen sagde, at en angriber skal have styrkeforholdet 3:1 Det har i arkiverne vist sig, at man påregnede et lynangreb med kampvogne, understøttet af A-våben. En fremrykkehastighed på 80-100 km. om dagen, hvilket vil indebære, at alle modstandslommer blev omgået i det første angreb, og derefter nedkæmpet af angrebets 2. og 3. echelon. Jylland skulle således være faldet på angrebets 10. dag. Angrebet ville blive ført nord om Lübeck, hvorved man kunne lægge stort pres på jyske brigade og samtidig undgå den nok noget stærkere 6 tyske brigade vest for Lübeck. Samtid havde man en vis garanti mod at blive mødt af A-våben fra Danske styrker. Om 6 tyske brigade kunne og ville have leveret A-våben mod WAPA-styrker på dansk foranledning er lidt uvist. Modtagelse af NATO, bortset fra brandkorpset; skulle vanskeliggøres ved ødelæggelse af Esbjerg med A-våben. Yderligere skulle de jyske flyvestationer, flåde- og større modtagehavne ødelægges. Endelig ville A-våben blive anvendt ved landgang på Falster og Sydsjælland.
Kunne Hjemmeværnet have gjort en forskel ? |
|
|
