Befrielsen

 Hjemmeværnsforeninger

 Statsligt hjemmeværn

 Formeringen

 1950-1960

 1961-1970

 1971-1980

 1981-1990

 1991-2000

 Nye opgaver

 Til forsiden

 fortress-scandinavia









































 

Det lovfæstede hjemmeværn.
 
Lovforslaget om oprettelse af et statsligt hjemmeværn tages ud af et samlet lovforslag og hastevedtages 6. juli 1948.
1-4 1949 er det statslige (eller det lovfæstede hjemmeværn) en realitet.

Forsvaret var et reelt politisk problem. Regeringen, der stod overfor en NATO-beslutning, kunne indse at man aldrig kunne mønstre en værnepligtig hær, der kunne stå inde for den traditionelle danske neutralitetspolitik.
Denne politik var dog også baseret på den traditionelle tysk-engelske magtbalance.

Man var efterhånden klar over, at man stod overfor en ny konfrontation øst-vest og at Danmark (igen) lå strategisk risikabelt som ”proppen i Østersøen”.
Neutralitetspolitiken der havde varet siden 1864 måtte ophøre.
Man havde behov for NATO, man havde behov for stadig kontrol med de mange våben, man havde behov for at holde specielt kommunisterne stangen og man havde behov for soldater.
Det afgørende blev, at USA lod Danmark, Norge og Sverige vide, at et fritstående  nordisk forsvarssamarbejde ikke skulle påregne amerikansk våbenhjælp.

24 marts 1949 vedtages indmeldelsen i NATO

Løsningen med personelproblemet var bl.a. et statsligt lovfæstet hjemmeværn 
-  og sådan blev det.
Men det var en alt andet end upolitisk fødsel !

Formeringen.
Man fulgte modstandsbevægelsens og hjemmeværnsforeningernes regionsopdeling med 8 regioner. Disse regioner blev så opdelt i distrikter.

Opbygningen var faktisk meget lig felthærens organisation.

Laveste enhed var gruppen på ca. 10 mand. 3 grupper dannede en deling, og 3 delinger samt støtteelementer udgjorde et kompagni. Men modsat felthæren, hvor 3 kompagnier samt støtteelementer gav en bataljon, 3 bataljoner gav et regiment, var det forskellige antal kompagnier i et distrikt. Der var også forskelligt antal distrikter i en region. Hverken distrikt eller region var operative enheder som bataljonen og regimentet. Disse var udelukkende administrative og støttende.
Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet.

Kompagnierne havde en betegnelse der direkte indikerede tilhørsforholdet. Et kompagni i det sydlige København hørte til region 6’s 6. distrikt og hed derfor 66 + 2 unikke enhedscifre, f.eks. 6615 Rødovre, 6616 Hvidovre.

Specielle kompagnier fik egen nummerserie, politikompagnierne f.eks. 30’erne 6630 Frederiksberg og 6631 Hvidovre.

Enhederne dannes.

Region VI blev ledet af oberstløjtnant Skjoldager (Tidligere Nationalt Værn)

Hjemmeværnsdistrikt 6 blev ledet af officiant H. G. Nielsen (Tidl. Nationalt Værn)

Det første officielle domicil var Amicisvej 3 på Frederiksberg, men ellers var distriktskontoret hjemme hos H.G.Nielsen privat.

Den første distriktsbefaling for distrikt VI, 22. april 1949, omhandler de kompagnichefer der var ansat pr. 1. april 1949.

Den første tilførsel i kompagni 6605 Valby "indgående sager var 4-4-49, hvor omtales en indkaldelse til møde i Frihavnen.
Det fremgår ikke om hvad.

Kompagnierne i Distrikt IV:

6601 Personel fra bryggeriet "Stjernen"

6602 Frederiksberg

6603 "Lindevang" delvis personel fra "Trifolium'

6604

6605 Valby

6606

6607 Vigerslev

6608 Valby Sydvest

6609

6610 Valby syd

Efter de første iklædninger i sommeren 1949, var styrken oppe på 76 mand.
  
6605 blev ledet at Børge Lieb, tidl kompagnifører i Nationalt Værn.

6600 Oprettes som skyggekompagni. Nøjagtigt tidspunkt kendes ikke.

Også det maritime hjemmeværn kommer til verden, ikke prangende, med med flotte uddannelsesfaciliteter på Marinestation Slipshavn i Nyborg Fjord

Hærhjemmeværnet rykker ind i Nymindegab-lejren efter den er rømmet for bl.a. flygtninge. Her foregår befalingsmandsuddannelsen.

Nye medlemmer kunne tegne kontrakt som menig 1 (100 timer p. å.) menig 2 (50 timer p. å.) eller menig 3 (24 timer p. å.)

Midlertidige kontrakter eksisterede i distrikt 6fra april til august 1949.

Man kunne starte hjemmeværnet på landsplan med ca. 30.000 medlemmer

Våbnene er de medbragte, samt yderligere Enfield 53/17.

Nogle enheder udrustes med bazooka og 60 mm morter.

 

Men der er stadig meget gammelt materiel. Herunder kast med tysk håndgranat 

At man lægger vægt på at hjemmeværnet nu er lovfæstet ses af bladet