Befrielsen

 Hjemmeværnsforeninger

 Statsligt hjemmeværn

 Formeringen

 1950-1960

 1961-1970

 1971-1980

 1981-1990

 1991-2000

 Nye opgaver

 Til forsiden

 fortress-scandinavia

Hjemmeværnsforeningen Nationalt Værns eget blads forside 1945 Oberstløjtnant Skjoldager (senere regionschef i hjemmeværnsregion VI) slår 1. søm i en NV fane.

Hjemmeværnsforeningernes Landsforbund1 afholder kongres i Odense Marts 1946.
Kontaktorganet "Hjemmeværn" etableres
Der er på dette tidspunkt 142 foreninger og 55.000 medlemmer
Det vedtoges bl.a. at kommunister ikke kunne sidde i foreningernes bestyrelser.
Den sidste hovedbestyrelse vælges.

Hjemmeværn nr. 9 1950

9. april 1946 oprettes Danmarks Lottekorps. Fru Ingrid Dreyer er chef fra 1946-50.
Lotte navnet kommer af den sagnomspundne Lotta Svärd, der gjorde en stor indsats for de finske soldater.

Der indledtes drøftelse om bl.a. de økonomiske vilkår, og i en sparetid mente finansminister Knud Kristensen (V) at kunne afse 250,000,- det første år.
Det var kendetegnende, at de positive holdninger til foreningerne alene havde udspring i at kontrollere deres våben. Økonomisk var velviljen mere behersket.

Aftalen bliver først undertegnet 31. maj 1946 og den gav alle over 17 år, der ikke havde udvist landsskadelig virksomhed og ikke var fradømt deres borgerlige rettigheder, ret til at være medlem.
Særlig detaljeret var aftalen om registrering af lette våben, samt aflevering af sprængstoffer og tunge våben.

Økonomisk endte aftalen blot med tilsagn om tilskud på finanslovene uden størrelsen i øvrigt blev fastlagt.

Som særligt punkt var, at hjemmeværnsforeningerne skulle være upolitiske. Skytteforeningerne og terrænsportsforeningene, der havde været fødemaskiner for mange modstandsfolk ytrede nu også tanker om at skabe egne hjemmeværnsforeninger. Specielt skytteforeningen Nationalt Værn (der også opererede som modstandsgruppe) skal vise sig at få betydning for det senere hjemmeværnsdistrikt VI

Våben og ammunition var der mange af. Nedkastede samt efterladte tyske våben, specielt den tyske
Mauser karabin med tilhørende temmelig store ammunitionsbeholdninger.

Mauser M 98T karabin , Schmeisser maskinpistol, Parabellum og Walther P.38 pistoler.

Engelsk Stengun, så simpel at den blev bygget af modstands- bevægelsen.

Der fandtes også tungere våben som f.eks. Bazookas og håndgranater.

Alt andet end våben manglede man.
Alt andet manglede stort set.  Uniformer var der intet af p.gr.a. uniformsforbuddet fra 1937, og pressen var ikke venligt stemt for at uniformere ”noget man kalder hjemmeværnsforeninger.”

Så man nøjedes i begyndelsen med armbind. Kedeldragter forsøgtes indført for at spare på den sparsomme private garderobe, men disse kunne ikke fremskaffes i i hverken rette mængde eller til rette pris.

Kompagnifører-armbind fra hjemmeværnsforeningen Nationalt Værn: Dette har tilhørt Børge Lieb, senere kompagnichef 6605.

De farvede battledress kombineret med de rød/hvide hjemmeværns-armbind

Man blev tilbudt, og med dispensation fra uniformsforbuddet, indkøbte man 30.000 engelske battledress der blev farvet blå eller sorte. 
Dette var ikke nogen større succes. Dels krympede uniformerne under denne farvning, og dels var de langt fra farveægte. Omstændigheder der også førte til lidt moro i krogene i det øvrige samfund.
Det var ganske afgjort ikke forfængelighed der førte til medlemskab i hjemmeværnsforeningerne.

1947 oprettes overenskomst mellem hjemmeværnsforeningerne og Danmarks Lottekorps. Samme år
afholdes første befalingslotteskole på Høje Sandbjerg

Hjemmeværnsforeningerne overlevede den svære start og bliver accepteret. Dog er der problemer med at overholde aftalen om at aflevere tunge våben og sprængstof.
Mange prøver at beholde lidt - hvis russerne nu alligevel skulle...................

1948 blev et dramatisk år.
Hjemmeværnsforeningerne bliver også en faktor politikerne kunne bruge.
I februar tager kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet og det en kun en allieret luftbro der holder liv i Berlin.

Påskekrisen opstår med rygter om kommunistisk magtovertagelse. Alle mulige sandsynlige og usandsynlige rygter opstår i både dansk og udenlandsk presse, og sågar fra danske ambassader i Østeuropa.
Russisk presse finder også de store typer frem - aggressive typer.

Der opstår mange rygter om landsætning og nedkastning af ting og sager. Selvfølgelig falder mistanken på at det er våben til kommunisterne.
Det kommer så vidt, at flere hjemmeværnsforeninger omringer Eremitagen, fordi man forventer russiske faldskærmslandsætninger i forbindelse med amfibielandsætninger på Lolland Falster. Selv da aktionen afblæses af ledelsen er nogle endnu så utrygge, at de begiver sig mod Christiansborg for at beskytte regeringen. Først dagen efter falder der lidt ro over tingene igen.

Statsminister Hedtoft fortæller, at han en af de dage vågnede op, badet i sved på sin gård på Sydsjælland. ved lyden af nogle forbikørende traktorer. Han troede det var kampvogns-motorer han hørte.
Politikere og borgere er opskræmt, og forsvarsminister Rasmus Hansen (A) opfordrer fra folketingets talerstol alle våbenføre mænd til at melde sig ind i hjemmeværnsforeningerne.

29. august udnævnes den militære og den civile chef for Hjememværnet.
Oberst S.E. Johnstad-Møller  og tidligere medlem af Frihedsrådet, Frode Jacobsen.

Fra vinteren 1948-49 udnævnes alle chefer (CH) fra kompagnichef (KC) og opefter, og således er
man klar til at modtage personel og formere enhederne lige efter 1-4-1949

1948 Lottekorpset holder propagandamøde på Københavns Rådhus og forsvarsminister Ole Bjørn Kraft udtaler: ”Lotterne er her – og Lotterne bliver her”
Samme år indfører Lottekorpset militær honnør og militær gradering.

 

S.E.Johnstad-Møller

Frode Jacobsen