Træk af Hjemmeværnets historie - set fra hjemmeværnsdistrikt 66

  
Træk af Hjemmeværnets historie -
 -  set fra hjemmeværnsdistrikt 66
 

 Forfatteren

 Baggrunden for siden

 Hjemmeværn historisk

 Besættelsen

 Befrielsen

 Hjemmeværnsforeninger

 Statsligt hjemmeværn

 Formeringen

 1950-1960

 1961-1970

 1971-1980

 1981-1990

 1991-2000

 Nye opgaver

 Til forsiden

 fortress-scandinavia


Alene i København REGION VI var der ved krigens afslutning ca. 17.000 modstandsfolk.
Mange af disse var dog nok at betragte som "de sidste dages hellige", og deres dybfølte forsvars-
vilje og motiver kunne der nok sættes spørgsmålstegn ved.
Andre var eventyrlystne, og havde i de lovløse tider haft gode vilkår. Mange ting er formentlig
foregået under dække af modstandsarbejde.
Sortbørs, småkriminalitet og rygterne om tyskerguld m.m. trivedes. Der var ingen tvivl om at der
var en del der havde det svært med at freden og et velordnet samfund var brudt ud.

Det lidt frie og farlige liv blev afløst af  en del bevogtningsopgaver og førte til mange måneders trist garnisonering af modstandsfolkene.

Lige efter befrielsen var det Frihedsrådets udtalte ønske, at styrkerne skulle opløses og hjemsendes
straks kapitulationen var gennemført. Men modsat var det et engelsk ønske at Danmark selv varetog
diverse bevogtningsopgaver, herunder lejre og samfundsvigtige installationer.
Dette ønske blev efterkommet, og modstandsstyrker udførte dette på visse lønvilkår.

Efter Frihedsrådets nedlæggelse 7. maj 1945, overgik modstandsstyrkerne til hærledelsen.

Den politiske situation og kommunisterne.
Der var efter krigen en meget politisk grumset politisk situation. Der var en udpræget mistillid til de
gamle samarbejdspolitikere, og samfundet forekom ustabilt.
Denne ustabilitet gav grobund for alle der var lidt progressive.

I bund og grund var man bange for kommunisterne – og det havde man været længe. Og dervar
forskellige indikatorer på, at nogen led af en endog særdeles veludviklet kommunistskræk –
også historisk

Beslutningen i ”Den lille Generalstab” om, at BOPA med 200 mand skulle drage til Helsingør,
og i kamp med en stærk kamptrænet tysk garnison, skulle sikre et brohoved for Den Danske Brigade,
er senere udlagt som et forsøg på at komme af med store dele af den helt overvejende kommunistisk
styrede modstandsorganisation.
En ren selvmordsaktion - men måske meget belejligt for nogle ?.

Den senere sag om den skæve våbenfordeling , hvor man fra Sverige mod krigens slutning
forsynede de helt passive militære ventegrupper (O-grupperne) med væsentligt flere våben end
de aktive modstandsgrupper, herunder BOPA.
Denne sag trak dybe spor helt op til 1960, hvor den førte til en større sag der involverede hærchefen General Hjalf, der som leder af Den Lille Generalstab angiveligt havde sanktioneret denne
våbenfordeling. samt daværende kaptajn Schjøtt-Eriksen. Denne der oprindeligt havde iværksat fordelingen.
I 1960 var Schjøtt-Eriksen Københavns kommandant.
Sagen opstod som en injuriesag rejst mod Land og Folk, der ganske vist tabte sagen, men den førte til forsvarschefens senere afgang.

Kommunisterne i dansk politik.

 Kommunisterne var kommet med ved det politiske bord.
I befrielsesregeringen 1945 fik kommunisterne via fordelingsaftalen mellem frihedsrådet 3 minister-
poster samt 3 pladser i folketinget.
I 1945 havde partiet ca. 60.000 medlemmer.

Ved valget oktober 1945 fik Kommunisterne det bedste valg nogensinde med 12,5 % af
stemmerne og 18 mandater.
Socialdemokraterne  mistede 18, hvilket førte til både tale om sammenlægning og megen misnøje.

 Arbejdernes Informations Central (AIC)
Ikke blot de militære ledere var bekymrede over udviklingen..
LO, og dermed de gamle samarbejdspolitikere, oprettede i 1945 (måske uofficielt før) AIC,
Arbejdernes Informations Central, der med 6000 meddelere havde et mål: Overvågning af
kommunisterne.
AIC ophører først deres aktiviteter i 1973 og lukker herefter deres arkiver hermetisk.
Også for historikere.

"Firmaet"

Flere store virksomheder stod bag "Firmaet", der bl.a. aflyttede flere ledende kommunister.
Begge private organisationer menes at have samarbejdet med fremmede efterretningsvæsner.
 
Efter sommeren 1945 påbegyndtes hjemsendelsen af modstandsfolkene successivt - men de blev
hjemsendt MED våben, hvilket må siges at være højst besynderligt.
Der opstod selvfølgelig et samfundsmæssigt behov for organiseret tilsyn med disse våben, men
der var også et udtalt internt ønske om, at frihedsbevægelsen ikke bare måtte forsvinde.

De første skridt
Allerede 30. maj 1945 var der fremkommet et forslag om oprettelse af et hjemmeværn på et møde i REGION V (Sælland og Lolland-Falster). Man tog samtidig afstand fra enhver partipolitisk indblanding i dette Hjemmeværn..

Under Frihedsrådets ledelse afholdes 9. juni 1945 et møde i Odense.
Også her er et af punkterne oprettelse af hjemmeværn. Samme møde nedsatte et udvalg, det skulle
barsle med et forslag til et fremtidigt officielt hjemmeværn. Det til krigsministeriet fremsendte
forslag nød dog ikke fremme, angiveligt for ikke at foregribe en ny forsvarsordning.
Resolutionen, som den sendtes i en pressemeddelelse:

 

København den 11. juni 1945

Hermed følger ordlyden af den på mødet i Odense den 9. juni vedtagne resolution, som er udstedt til pressen gennem Ritzaus Bureau:

250 repræsentanter for den danske frihedsbevægelse samlet til møde i Odense lørdag den 11. juni 1945 under forsæde af Frihedsrådet, vedtager at fortsætte det samarbejde mellem Modstandsbevægelsens organisationer og grupper, der blev grundlagt under besættelsen.

Samarbejdets formål er at virke, for gennemførelse af Frihedsbevægelsens krav om afstraffelse af landsforræderne, effektivt at udrense nazistiske og udemokratiske elementer på samfundets ledende poster og erstatninger til dem, der har lidt fysiske og materielle tab under indsats i frihedskampen.

Videre tilsigter, samarbejdet at fastholde og udvikle den aktive, demokratiske ånd, der fødtes under frihedskampen, til gavn for vort land.

De former, hvorunder Frihedsbevægelsens samarbejde skal finde sted, vil blive fastlagt af et udvalg, der
er nedsat på mødet.

Der er på mødet enighed om at arbejde for oprettelse af et Hjemmeværn, der med rod i folket, og i forbindelse med landets hær, flåde og flyvevæsen, skal være beredt til at forsvare landets selvstændighed.

Det vedtages at lade et udvalg af bestående repræsentanter for modstandsgrupperne, suppleret med sagkyndige, at udarbejde et forslag til et sådant Hjemmeværn.

Mødet tilkendegiver, at Frihedsbevægelsen ønsker adgang for dem, der har vist evner, under deltagelse i Modstandsbevægelsen, til at opnå, passende befalingsmandsstillinger i Hær, Marine og Politi, således, at de får den nødvendige uddannelse, jævnsides, med den praktiske virksomhed.

Ligeledes er der på mødet, enighed om nødvendigheden af udrensning af værnenes Befalingsmandskorps og en demokratisering af Befalingsmandskorps, opbygning og virkemåde.

Venlig hilsen

for Danmarks Frihedsråd

Frode Jacobsen

15. august 1945 hjemsendes de sidste modstandsfolk og regionerne afvikledes. De fortsatte dog
den organisatoriske styring af de hjemsendte enheder.
Der blev herunder udstukket direktiver for afholdelse af visse øvelser samt registrering af våben.

De mange våben vækker politisk bekymring.
De mange højst forskellige våben gav anledning til alvorlig politisk bekymring.
Hvordan skule man holde man styr på de mange, også svært kalibrede, våben der var i hænde på
mange
mange forskellige mennesker. Mennesker af højst forskellig både politisk og moralsk observans.
Hvor dan hindrede man misbrug i en grumset politisk situation hvor russerne stod lige om hjørnet,
og hvordan hindrede man misbrug til almindelige kriminelle handlinger.

              Hjemmeværnets historie i distrikt 66. Hjemmebygget Stengun
Også hjemmebyggede våben florerede, Disse blev bl.a. bygget af BOPA.
 ( Bl.a.. hos Emil Haslund på  Bjergagervej
 i Hvidovre)		    
    

    Emil Haslund      Hjemmeværnets historie i distrikt 66. Emil Haslund, Hvidovre

 

Dette ønske om kontrol med våbnene blev faktisk den politiske vilje til at oprette hjemmeværns-
foreningerne.

4. september 1945 udsender generalkommandoen nærmere retningslinier for dannelsen af hjemmeværnsforeninger.  Modstandsfolk der ikke ville tilslutte sig disse, skulle hjemsendes
uden våben.

Alene i det storkøbenhavnske område (REGION IV) opstår der på dette tidspunkt ikke mindre
end 96 foreninger.

En af de første hjemmeværnsforeninger var Nationalt Værn. Netop denne er vigtig for både
REGION VI og Distrikt 6, idet denne gruppe kom til af levere den første regionschef, den
første distriktschef og en kompagnichef.
Nationalt Værn opstod meget tidligt underbesættelsen. Den startedes af tidligere Finlands-
frivillige.
Oberstløjtnant Skjoldager, der blev regionschef, var i Finland kendt under navnene Skjold eller
landsknægten. Herudover var det Kaptajn H.G.Nielsen og Børge Lieb der kom til distrikt 6.