Flyvestation Sigerslev, Avedørelejren og ROC Ejbybro Bunker
Luftværnsgruppen
FSNSIG (Flyvestation Sigerslev)
Få hundrede meter nord for FCA lå kasernen
Flyvestation Sigerslev.
Kasernen.
(Click for forstørrelse)
Hovedport
Parkområde og værksted
Belægningsbygninger
2 billeder af kasernen taget
fra HIPAR standpladsen.
TV: Den aktive periode
før 2000
TH: Sommeren 2008
I dag er FCA offentligt rekreativt område.
Specielt HIPAR standpladsen er meget søgt af ornitologer
som udsigtstårn. Kasernens gamle cafeteria er blevet naturformidlingscenter..
Selve kasernen var flygtningecenter under Dansk Røde Kors i en årrække. I
dag er bygningerne
tomme og til salg.
Raket-bataljonens stab,
Avedørelejren
Staben for raket-bataljonen var stationeret i Avedørelejren i Hvidovre, en
gammel kaserne fra Vestvoldens aktive tid. Den blev
bygget 1911-13. I begyndelsen bibeholdt den navnet fra
teltlejren den afløste, Paradislejren.
Navnet kom fra den gård, på hvis jorder teltlejren blev anlagt på.
Paradisgaarden. Teltlejren, der også var kendt som Den
Sydlige Enceintelejr, var et mudderhul og
alt andet end Paradis.
Staben flyttede til Karup i begyndelsen af 70'erne.
I dag er lejren ombygget til privat beboelse. Det tidligere garage- og værkstedsområde er købt af Zentropa under navnet
Filmbyen.
Avedørelejrens hovedport
Avedørelejren.
Det gule felt er kasernen før de nye boliger.
Det røde felt var garager og værksteder.
Raket Operations Centralen, Ejbybro.
Den centrale ledelse af
raketforsvaret af København var placeret i Ejbybrobunkeren i Rødovre.
Bunkeren er bygget i perioden 1952-1954 og lå på den gamle Vestvolds arealer.
Anlægget omfattede to etager, en i niveau og en i kælderplan.
Bunkeren er bygget ind i volden, hvorfor kun
facaden er delvis synlig. Bunkeren forlades endeligt af forsvaret i 2001.
I den forladte periode blev den bl.a. brugt til opbevaring af den kongelige lommurssamling under restaureringen af Rosen- borg Slot. En af efterretningstjenesterne vides også at have benyttet bunkeren i en periode.
Bunkeren er i 2012 restaureret og omdannet til aktivitetscenter for Vestvolden og den kolde krig.
Ejbybrobunkeren grundplan kælder
Grundplan niveau
Tværsnit
Tegningsdata
Billeder 2010
Bunkerens nordøstlige hjørne
Hovedporten
Indgangen til
bunkeren
Nedgangen til bunkeren
Skilt ved indgangen
Vagten ved
indgangen
"Slusevagten"
Gangareal. Lokaler på begge sider
Situations-rummet
Opdateringstavle
Sirene i gangareal
Gasfiltre
Nødgenerator
Et af de større lokaler
Ejbybrobunkerens
"døsdsattest" er skrevet af
S.M. Rylander,
seniorsergent
Commcenterleder
da bunkeren forlades 28. september 2001.
Den er skrevet på en tavle i gangarealet.
Tavlen eksisterer stadig.
Seniorsergent S.M.Rylander ved indvielsen af oplevelcentret 2012
Luftmeldekorpset
og lavvarslingscentralerne (LAVAC)
I 1934 oprettedes Den
Frivillige Luftmeldetjeneste. Efter krigen blev den genetableret som
Luftmeldekorpset under hjemme-
værnet.
Luftforsvaret i København, og dermed raketforsvaret på Stevns blev støttet
af LAVAC København. LAVAC lå i Carlsbergs
originale kældre fra midten af 18-hundrede tallet. Lokalerne var
fuldt moderne, og forstærket med 1 meter tykt betonloft.
Allerede før besættelsen var der opsat et tæt net af luftmeldetårne. Disse
tårne blev også under den kolde krig grundpillen
i luftmeldetjenesten baseret på frivillige i Hjemmeværnets Luftmeldekorps.
Landet var opdelt i 6 lavvarslingsområder, baseret på 96
luftmeldeeskadriller og ca. 400 poster. Disse var i klaser på 3-4 koblet
på en fælles telefonlinje til LAVAC.
Posternes opgave var at melde om lavtgående ukendte eller fjendtlige
fly, og de blev betegnet som et supplement til radar.
Senere skulle de også sende ABC-meldinger.
Luftmeldepost 1955
Luftmeldepost A1 Nymindegab
Pejlingen
i tårnene blev
foretaget med specielle
pejleapparater
Fra LAVAC gik meldingen via
plotterbordet til Flyvevåbnets operationscentraler, hvor der ved siden af
det store GSM
(General Situation Map) hvor radar observationer blev plottet ind, var det såkaldte
Rats Table. Her blev "rotterne" dvs. alle de
lavtgående fly kun luftmeldeposterne kunne se, plottet.
Da registreringen blev digitaliseret, kom indberetningerne fra LAVAC først
via systemet LOLA (Low Level Air Situation) og
senere med det mere avancerede VERDI (Visual Enhanced RAP (Recognized Air
Pictural Display))
LAVAC blev effektiviteret yderligere, da der blev placeret
broadcastcontrollere der havde direkte radioforbindelse til jager-
flyene, på LAVAC.
Udover Flyvevåbnet, leverede LAVAC observationer til
Civilforsvaret, Raketforsvaret og hæren.
Københavns luftforsvar, herunder raketforsvaret på Stevns, fik meldinger
fra LAVAC København under Carlsberg.
Kældernedgangen
Plan over kælderen
Kældergang
Oprindeligt kælderrum
på Carlsberg
Indgangen til LAVAC
O-rummet
O-rummet
O-rummet
Plotterbordet
Plotterbordet
Plottemateriel
Plotterens head-set
Head-set, tilslutninger
Vagthjavendes bord
Krydsfeltet
Tavler
Nødgenerator
Nødgenerator
I 2004 blev luftmeldekorpset nedlagt i forbindelse med Hjemmeværnets
tilpasning til det øvrige forsvar.
Tak til Statens Ejendomsselskab
Freja for adgang til flyvestation Sigerslev.
Tak til Skov- og Naturstyrelsen for adgang
til Ejbybrobunkeren
%20lille.jpg)
