English version  
 

 Skrevet af:

 
Danmark -
 under den  kolde krig

 Stevnsfortet

 HAWK, Højerup

 HAWK,  Stevns  Fort

 NIKE, Sigerslev

 Støtte-funktioner

 Koldkrigsmuseum
 Stevnsfortet

 Til Stevns start

 
Bangsbofortet

 Langelandsfortet

 Københavns Befæstning

 
 
fortress-scandinavia.dk
 
 

 
 
 
 
































































































































      
                    HAWK Batteriet Stevnsfortet
          
                           Luftværnsgruppen
                                              Eskadrille 541
 
                                                                  

 Lidt HAWK historie.

 1952 Udviklingen af HAWK missil systemet begynder. U.S. Army indleder udvikling af et system af medium range semi-active radar
            homing surface to air missile.
 1954  Northrop får ordren på  launcher, radar og fire control systems. Raytheon får ordren på selve missilerne.
 1956  Første prøveafskydning af HAWK under navnet  XSAM-A-18.
 1957  Udviklingen afsluttes. Projektet skifter navn fra XM3 og XM3E1.
 1959  Systemet indføres i U.S. Army.
 1960  Systemet indføres i US Marine Corps.

 Danmark bliver i lighed med andre NATO-lande tilbudt fire HAWK missil-batterier som våbenhjælp fra USA som supplement til de fire
 NIKE missil-batterier der allerede var modtaget.
 Hawk batterierne placeres i tilknytning til NIKE systemet De blev stationeret i en ring  om København for at beskytte hovedstaden mod
 luftangreb.
 
 i 1983 blev Eskadrille 541 flyttet fra Middelgrunds Fort til Stevnsfortet. Gradvist skiftede fortet karakter fra kystfort til luftværnsmissilbase.
 
 Fra 1989 til 2000 fungerede eskadrille 541 udelukkende som træningseskadrille for hele Luftværnsgruppen. I den periode nåede
 eskadrillen at uddanne 2800 personer.
 I 2000 blev eskadrillen nedlagt og fortet var nu kun kommunikationscenter for flåden. 

 

  Radar komponenterne





        Hawk batteriet
       på Stevnsfortet

 

Hawk på Stevnsfortet
  Hawk på Stevnsfortet HPIR
         HPIR
 
     Hawk på Stevnsfortet ROR
          IROR
 
     Hawk på Stevnsfortet CWAR
             ICWAR
 
  Hawk på Stevnsfortet PAR 
             IPAR
Hawk på Stevnsfortet BCC
          IBCC
      Hawk på Stevnsfortet BCC operatør
 IFF i IPCP/ICC interior
 
 6 launch områder (3 Alpha and 3 Bravo) hvor misilerne stod 3 og 3 på hver deres mobile affyringsampe. I launcher området
 var der 6 launchers (2x3) og en kommando central. Endvidere et antal loadere og transportere til missilerne
 
         Stevnsfortet BCC Battery Control Central
                               IBCC      
  Improved Battery Control Central BCC
  Stevnsfortet. Battery Control Central. (BCC)
      Kommandorum i IPCP
Improved platoon command post
Stevnsfortet. PAR og HPIR section Bravo
          IPAR og IHPIR Bravo
Hawk på Stevnsfortet, launcher area
    Udsigt over launcher  area
 
  Radar-enheder:

 
                                                         
                
    Stevnsfortet. PAR pulse acquisition radar 
                          IPAR
    Improved Pulse Acquisition Radar.
Pulse søgeradar til mål 0,5-18 km højde.
 
                Stevnsfortet. ROR Range only radar
                           IROR
           Improved Range only radar.
  Passiv radar. Ingen aktive signaler.

 
              Stevnsfortet. CWAR continious wawe acquisition radar
                                     ICWAR
       Improved Continious Wave Acquisition Radar.
           Doppler søgeradar til mål 0-5 m højde .

 
   Stevnsfortet. High powered illuminator radar
                           IHPIR
Improved High Power Illuminator Radar
    Doppler radar til belysning af mål.
 

 
                          Stevnsfortet. BCC
                                                         IBCC
                                  Improved Battery Control Central
Hawk på Stevnsfortet, BCC battery control cewntral operatørplads

 

 IBCC (Improved Battery Control Central). Herfra blev HAWK som fuld- eller halvenhed styret og kontrolleret med taktisk- og data kom-
 munikation til andre HAWK enheder under myndighed af ROC (Raket Operations Center 1966-71) SOC/CRC ( Sector Operation Center/
 Control and reporting Center
.Besætningen bestod af:
 - En TCO (Tactical Control  Officer) der var ansvarlig for enhedens luftforsvarsoperationen.
 - En  TCA (Tactical Control assistant) der assisterede TCO i dennes funktion og herudover betjente IPAR og IFF og målopdagelse og
   identification samt at modtage målopdagelses alarmer fra CWAR operatør ASO (Azimuth Speed Operator)
 - To FCO (Fire Control Operator Alpha og Bravo) der betjente hver sin IHPIR og tre launcher (LCHR) ved udførelse af engagement af de
 mål der blev tildelt /udpeget af TCO.

 Missil- og afskydningsområdet.
.
 Hawk er et acronym for Homing All the Way Killer.  Styringssytemet kaldes Beam Rider. Missilet styres ved at det tilbage-reflekterede
 radarsignal fra målet der belyses af IHPIR modtages i frontantennen. Styreenheden i missilet beregner herefter træffepunktet og styrer
 missilet frem til dette punkt hvor sprængladningen detoneres.

 Missilerne blev afskudt fra en affyringsrampe (launcher). Der kunne være 3 missiler på hver launcher og missilerne blev affyret enkeltvis
 med minimum 5 sekunder mellem hver.
 Når TCO trykkede på FIRE-knappen, aktiveredes den valgte launcher (LCHR) der drejede missilerne i retning af målet og derefter i
 retning af det beregnede træffepunkt. Så frigjordes missilet, motoren antændtes og missilet forlod LCHR. Manøvrerer målet opdaterer
 missilet træffepunktet. 

                   Hawk på Stevnsfortet, launcher med 3 stk. HAWK Hawk på Stevnsfortet,  HAWK på launcher

 For at lade og vedligeholde batteriets launchers var der et antal loadere og transportere.

                                             Hawk på Stevnsfortet, loader   Hawk på Stevnsfortet, transporter

 Afskydningsområdet bestod af en Fire Section Alpha og en Fire Section Bravo. (Se evt. kortet øverst på siden. )
 Hver sektion kunne opdeles i to selvstændige enheder,  hvor IPCP blev anvendt til den halvdel der anvendte ICWAR som søgeradar. 

                                     

 Hver launcher var på de forberedte sites omkranset af hesteskoformede volde der skule dæmpe tryk og sprængvirkning fra en evt.
 sprængning af missiler på LCHR.