Lidt NIKE historie
 

 1952  Udvikling af et modificeret  Nike missil begyndte for at opnå en bedre ydelse end MIM-3 Nike Ajax (Almindeligt benævnt som Nike).

 1953  SAM-A-25 Nike B programmet blerv formelt anerkendt. Western Electric blev primær leverandør, og Douglas blev ansvarlig for
            missil-kroppen.
 1955  Første prøveflyvning med flydende brændstof. Meget problematisk.
 1956  Nike B omdøbes til Nike Hercules
 1956  Den første succesfulde afskydning  mod en drone.
 1957  Første flyvning med fast brændstof.
 1958  De første eksemplarer af Nike Hercules missilet leveres til den amerikanske hær..

 The NIKE Area:
 

 IFC (Integrated Fire Control Area, senere FCA Fire Control Area  )  bestod af:

    En ACQUISITION RADAR (ACQ) med et IDENTIFICATION FRIEND OR FOE (IFF) SYSTEM.

    En DIRECTOR STATION (DS)

    En TARGET TRACKING RADAR (TTR)     

    En MISSILE TRACKING RADAR (MTR)

    En TRACKING STATION (TS)
 
  Senere tilføjedes en HIGH POWER ACQUISITION RADAR (1964) og en TARGET RANGING RADAR (1970). Dette gjorde det muligt at
  beskyde fjendtlige ballistiske missiler.
 
  Afstanden mellem IFC og LCA skulle være mellem en og fem kilometer. Dog skulle den være mindst 1 US mile (1,6 km.)
  Var den mindre end 1 kilometer, ville the MTR ikke være i stand   til at følge missilet på grund af affyringshastigheden. IFC og LCA var
  forbundet med kabel.
 

 LAUNCHER CONTROL AREA  (LCA) bestod af:

   
    MISSILE ASSEMBLY & WARHEAD MISSILE STORAGE FACILIITIES
    En LAUNCHER CONTROL STATION (LCS)
    LAUNCHERS (3 SEkTIONER MED 3 I HVER SEKTION)
    EN HANGAR I HVER SEKTION TIL EKSTRA MISSILER.
    ET KONTROL RUM I HVER SEKTION
    RAKETTERNE

   I launcher området var der et monteringsområde, hvor missilerne blev samlet og armeret. 

   

  Afstanden mellem launcher sektionerne var stor nok til, at der kunne arbejdes i fri luft  i den ene sektion
  medens den anden afskød missiler.

  NIKE systemet fungerede på almindelig bystrøm, der blev transformeret til amerikanske værdier. 

 Den første danske SAM (surface to air missile) enhed, blev formeret i Fort Bliss, El Paso USA i 1959. Efter endt uddannelse kom
 mandskabet tilbage til Danmark. Enheden bestod af en stab og 4 batterier.  Oprindeligt var batterierne en del af hæren
 (10 luftværnsafdeling), men i 1962 blev enhederne overført til flyvevåbnet som eskadrille 531 - 532 - 533 - 534.
 Deres hovedopgave var at beskytte København mod luftangreb.  Materiellet blev opstillet i 1960, NIKE HERCULES og den noget ældre 
 NIKE AJAX. Samme år blev de erklæret operationelle på linie med Flyvevåbnets jager-eskadriller.

 Hovedkvarteret for missilforsvaret lå i Avedørelejren, en kaserne fra tiden inden  1. Verdenskrig. Batterierne blev opsat i  Gunderød i
 Nordsjælland, Kongelunden på Amager, Tune ved Roskilde og Stevns.  
 

 Den overordnede kommando lå i Ejbybrobunkeren på Vestvolden. Her koordineredes alle luftvåbnets radarstationer og luftvåbnets
 kommandocentral i Karup.
 

NIKE AJAX, SAM school

The SAM school, USA

Indgang til SAM School

 

Launching computer                        NIKE Ajax

 

NIKE Launching Control Area, Sigerslev.

NIKE Firing Area Sigerslev

 Bygningerne, afsnit og deres anvendelse.

 Porten. Den eneste adgang til anlægget.

Kommando bygning og vagt til højre.                      Montagebygning (Assembly) til venstre.

Porten til LCA

Kommando bygningen.          LCA-delingsførerens kontor.          Soverum, spisefaciliteter,          toiletter og vagt hele døgnet.

Kostforplejningen

Nordgavl af assembly area

Sydgavl af assembly area

Missile på Trolley (USA)

 Reparation og samling af missiler, bortset fra motor og sprængladning (warhead). Alt LCA materiel blev monteret her. Det var
 endvidere tilholdssted for LCA-teknikere.  Trolleys og tunge kraner til missilerne, der  vejede  ca. 5 tons, var placeret på den
 nordlige platform. De "rå" missiler blev kørt ind ad den nordlige port. Efter samling blev de kørt ud ad den sydlige port
 til montering af motor og sprængladning i revetted area.  På vej hertil passerede de en lille vandværksbygning og en  garage
 til traktor og andre småmaskiner.

Vandværket.

Garage til traktor og                                andre småmaskiner.

The Revetted Area. Her blev  motorer og spræng-  ladninger monteret i raketterne.  Udenfor, men bag voldene,blev  NIKE Ajax  raketterne påfyldt en særdeles brandfarlig blanding af  flydende brændstof. Det var jetfuel JP4 og en oxidizer  af rygende rød salpetersyre. Startblandingen UDMH blev  først tilsat når raketten på sad på skinnesystemet i af-  skydningsområdet. Fuel og oxidizer til Ajax raketterne  blev opbevaret i hver sit åbne blikskur med 50 meter  imellem i revetted area.  Til venstre: Nordlige indgang.  Til højre: Sydport  Bemærk de kraftige arbejdslys.

Værksted til mindre arbejder

Generatorbygning

Maskin- og generatorbygningen indeholdt en generator til taktisk strøm. Den huskes af nogle som "Madam Svendsen", muligt fordi den er fremstillet hos firmaet Herman Svendsen i Glostrup. Dette fortoner sig dog. LCA blev forsynet med almindelig bystrøm (230 V) medens systemerne  opererede på amerikanske værdier. Strømmen skulle således omformes til 120 V - 400 Hz. Generatoren blev drevet af en dieselmotor.
 

Vejen mellem revetted area                    og launcher area set fra                   launcher area.

Vagt ved indkørsel til  launch  section A og B.

Vagtens indre

 De dobbelte hegn og vagtens indretning med adskillige vagttårne er interessant  Disse er ikke almindelig dansk standard. 
 

 Forklaringen på denne høje sikkerhed er at det kunne blive nødvendigt at ændre armeringen af raketterne fra konventionelle
 ladninger til atom-ladninger. Skulle dette ske, ville det foregå i LCA.
 
 Danmark havde, efter kraftigt Sovjetisk pres midt i halvtredserne (Bulganin) afslået at have atomvåben på dansk jord.  Men
 lige syd for grænsen i Meden ved Rendsborg 10 km. syd for grænsen.  lå atomvåben beregnet til det danske forsvar.
Artilleriet havde skydeskemaer for atomladninger, og afskydning var trænet.
 Lageret lå i Meden, 10 km. syd for grænser under navnet SAS Meyn. Anlægget er i dag nedlagt.
 

Atomvåbenlageret i Meden

 I et memo fra forsvarschefen til regeringen (forsvarsministeren) i april 1959, fastslås det, at det begrænsede antal missiler
 ikke var effektive medmindre de var udrustet med nukleare  sprænghoveder.  Og her var der både tale om de SAM (surface to
 air missiles) NIKE missilerne som de SSM (Surface  to surface missiles) Honest John som hæren havde været i besiddelse af
 siden 1960.
 

SSM Honest John

 Et ret interessant memo set i lyset af den officielle politik.  

 The Launcher Area bestod af 3 launcher sektioner, Alpha, Bravo og Charlie. (A,B og C fra det  internationale fonetiske
 alfabet). Hver sektion, der var adskilt fra de øvrige af volde, bestod af en  lagerbygning til missiler, en bunker for afskyd-
 ningspersonel, selve afskydningsplatformen til 3  missiler og en lille  bygning med en nødgenerator.
 

Vejen til launcher  section B

Launcher Section B

Missil hangar  (Section B)

Bunker til control  personel                (Section B)

 På Sigerslev er kun section B pæn og ryddelig. Her er det nemt at danne sig et overblik over pladsen. Kun i section C ligger
 de originale stålplader der beskyttede kabelføringer og underlag  mod bagblæsten (blast), tilbage.  
 

NIKE Hercules på        Sigerslev

 I volden til hver section var der indbygget en kontrolbunker til afskydningspersonel.
 

Kun for særligt personel

Gang til kontrol-  og beredskabsrum.

 Afskydningspersonel bestod af.
 1 Raket befalingsmand.
 1 Panel operatør
 3 Raketmænd ( 1 til hver launcher)
 1 Generator operatør
 Der var inderst et rum med køjer, hvor det var muligt at sove og afskydningsholdet:
 Ved højt beredskab i 60'erne, skulle man kunne afskyde første missil i løbet af 5 minutter.
 

En frostmorgen ved Sigerslev.          Billederne er taget fra maskin- og          generatorhuset.          Alle raketter på billedet er  NIKE          Hercules

 Der var lagt stålplader på afskydningsplatformen for at beskytte kabelføringer og underlag mod bagblæsten (blast) ved
 afskydning. De ligger kun i section C i dag. Section C var iøvrigt den  eneste section der havde Ajax missiler. De blev dog
 udskiftet med Hercules missiler i 1971.  Alle 3 sektioner havde herefter Hercules. 
 

Sektionsmærke på døren til                                               control bunker i Section C

 

Launch area C

Launch area C

Launch area B

Der er små stillinger indrettet til         nærforsvar fordelt i områdets         perimeter

 

Launching NIKE Ajax

Launching NIKE Hercules

 I hver launcher section (A-C) fandtes en lille nødgenerator bygning.  
 

Generator bygning Section A.

Strømtavle

  Der er stadig en del strømtavler i disse bygninger

Der var to nødforbindelser mellem LCA (Launcher Control Area) og og FCA (Firing Control Area) på Flagbanken 3-4 km. mod øst. Det var henholdsvis en field wire forbindelse og en radioforbindelse. Radio rack og aqntenne var monteret på generatorbygningen i sektion A. Det var NERA radioer af norsk fabrikat med to duplexforbindelser der var nødforbindelse nr. to

 I 1969 begyndte udfasningen af NIKE AJAX og i 1981 and 1983  blev de fire NIKE HERCULES eskadriller udfaset.
 I nogle få år var der stationeret nogle HAWK batterier efter NIKE eskadrillerne forlod Sigerslev.
 

Eskadrille skjold for ESK.                     543 på raket hangar i                     section B. Opsat efter 1983                     hvor hangaren blev garage-                     område for ESK 543 der var                      HAWK eskadrillen på Høje-                     rup (Stevns Fyr) indtil 2000.

Eskadrille skjold for ESK.    541 på raket hangar i    section A. Opsat efter 1983.    hvor hangaren blev garage-    område for ESK 541 der var    HAWK-eskadrillen på Stevns-    fortet indtil 2000.

 Efter NIKE blev blev nedlagt i 1983 blev belv der lejet 4 fire HAWK eskadriller for at opfylde forsvarsforligets krav om otte eskadriller.
 Disse 4 eskadriller blev opstillet på Fyn og flyvestationer i Jylland.
 Hawk var aktivt indtil 2005, fra 2002 til 2005 som et dansk opdateret system under navnet DEHAWK..
 
 I dag er LCA Sigerslev privat ejendom. Nogle af bygninger var været brugt til andre formål  og har  ikke været vedligeholdt, medens andre
 står næsten som da de blev forladt.