Danmarks strategiske position.

 Danmarks position som "proppen i Østersøen" var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under den kolde krig. Den
 eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder
 uden af blive observeret eller, i værste fald skudt på. Som et eksempel på dette, blev de russiske handelsskibe med deres
 last af missiler på vej til Cuba i 1962 observeret fra Langeland. Om der var fra fyret i Bagenkop eller Langelandsfortet hersker
 der lidt tvivl om. 

Den eneste vej fra Østersøen til Nordsøen gik  gennem de tre smalle stræder Øresund, Store-  bælt og Lillebælt.

 På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warshawapagten.  
 I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjet-blokkens sammenbrud, skulle
 Østtyske og Polske tropper foretage landgang i Fakse Bugt og rykke frem over Sjælland. Samtidig skulle store panserstyrker
 rykke frem gennem Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem Jylland.
 Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer om brug af taktiske atom-
 våben. Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO's såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidstnævnte formentlig
 for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge kernevåben og fremskynde en overgivelse.

Kort fra en polsk øvelse i 1954. Kortet                          illustrerer en amfibie-operation mod                          Sjælland, Bornholm og det sydlige                          Sverige.                          Det interessante ved denne øvelse er                          Sverige. Som erklæret neutral ville                          et scenarie so vist, tvinge Sverige                          ind i en eventuel konflikt, enten for at                          forsvare sin neutralitet eller på Nato's                          side.

Situationen

 Kernevåben var også nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet. Kernevåben mod Stevns var ikke så attraktivt, idet
 dette ville indhylle eget aktionsområde i en atom-sky. De atom-våben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt
 overdimentionerede. Først efter atom-ulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt. 
 Danmark havde atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man havde tid til at opnå
 amerikansk accept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artillerienhederne samt missil-forsvaret.
 For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget to forter i begyndelsen af
 50'erne. Stevns Fortet og Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig,
 var det muligt at kontrollere gennemsejlingen.

 Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten:

T-72

ZSU-23

Sverdlov-class

 Der er ingen tvivl om, at en konflikt mellem Warshawa-pagten og NATO ville have kostet Danmark meget dyrt.

 Moskva så med stor alvor på udviklingen i Danmark, og generalsekretær Bulganin sendte i 1957 følgende brev (trussel) til den
 Danske regering efter vedtagelse af at opstille NIKE raketsystemer. Den Norske regering fik i øvrigt en stort set enslydende: