Fortets bygning.

 Kort tid efter d. 9. april 1940 blev det første antiluftskytsbatteri anlagt af tyskerne i Pikkerbakker, 70 meter over Frederikshavn.
 Frederikshavn blev i løbet af krigen hovedkvarter for den tyske militære ledelse i Nordjylland, og blev armeret i niveau med de
 tre andre knudepunkter Ålborg, Hanstholm og Esbjerg.
 Det blev i tysk terminologi betegnet som ”Stützpunkt Gruppe Süd.” Det samlede antal mennesker på anlægget var ca. 270.
 
 Artilleri-bevæbningen:
 I maj 1940 støbes briske for  de første fire kanoner til anlægget på Pikkerbakken. Det var 4 ældre tyske stykker 15. cm.  skibs-
 kanoner.  De blev allerede i august 1940 udskiftet med 4 stk. 12 cm. kanoner fra Dragør Fort.
 Det var kanoner konstrueret  af Oberstløjtnant N.E. Lomholdt i 1912.
 Den nøjagtige betegnelse er 12 cm. H.s.K. (hurtig skydende stålkanon) L/45 M/12. Skudvidden var 9.400 meter og en granat-
 vægt på 20 kg. Kanonen er konstrueret af Oberstløjtnant N.E. Lomholdt og bygget på Hærens Tøjhus.
 Ved besættelsen stod der 25 af disse pjecer på forskellige kystbefæstningsanlæg, der blev nedtaget og flyttet af tyskerne -
 heraf de fire til Pikkerbakken.
 4 andre kom til Hornbæk Batteri og blev overtaget af Søværnet i 1945.

12 cm. L/45 M/12 under prøveskydning på Amager Fælled. Oberstløjtnant N.E. Lomholdt ses i midten

12 cm. M/12 kanonen på sin brisk

12 cm kanonen under restaurering

 Disse kanoner udskiftes i marts 1944 med fire 15 cm. kanoner fra Artilleriskibet  Niels Juel. Dog efterlades en af dem på en
 åben brisk.

Oprindelig brisk fra 1940

 Kanonerne fra Niels Juel:
 I 1922 blev der fremstillet tolv 15 cm kanoner til den danske flådes nye skib, artilleriskibet Niels Juel. Kanonerne blev frem-
 stillet hos Bofors i Sverige efter tegninger og stål fra det tyske firma Krupp, som ikke måtte fremstille så store våben efter
 Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig.

Artilleriskibet Niels Juel i 1939

Den 27. august 1943 lå Niels Juel i Issefjorden. Chefen var Kommandørkaptajn C. Westermann. Søndag morgen den 29. august 1943 begyndte der at indløbe flere efterhånden alvorligere kodetelegrammer til skibet. Og kl. 4.20 modtog man ordren "Søg svensk territorium" fra en meget svag sender, som den danske flåde havde holdt skjult for tyskerne. Niels Juel afgik fra Holbæk ved daggry. Vel ude af havnen stod Niels Juel for fuld damp mod Issefjordens udmunding. Planen var at give tyskerne det indtryk, at skibet var på vej til København, for derefter ved fyrskibet Kattegat Syd at ændre kurs mod Kullen og sejle ind i svensk farvand. På vej op gennem Issefjorden skibet signal fra en bevogtningskutter om, at Orlogskaptajn Pontoppidan fra Søværns-kommandoen ville blive bragt ombord. Samtidig begyndte man at observere tysk aktivitet ved fjordens udmunding. Fra ildlederstationen talte man et større tysk fartøj og to mindre nord for udløbet. Man observerede tillige tyske fly. Chefen besluttede derfor at stoppe skibet og afvente Orlogskaptajnen for at få mere information om situationen og dens udvikling. Kort tid efter indledte tyskerne det første angreb på Niels Juel. Fly beskød skibet og to bomber blev kastet ca. 30 meter agten for skibet. Chefen anså angrebet som "et skud for boven" og beordrede derfor skibet sydover. De tyske fly beskød igen skibet, men denne gang blev ilden besvaret fra Niels Juels antiluftskytskanoner, og man observerede træffere på et af flyene. Skibet blev herefter angrebet i alt tre gange. Ved angrebene blev fem af Niels Juels besætningsmedlemmer såret Kl. 9.48 ankom Orlogskaptajn Pontoppidan med en skriftlig ordre fra chefen for Søværnskommandoen. Ordren lød på at man skulle ankre op og afvente nærmere ordre. Der oplystes desuden, at der var udlagt miner ved Issefjordens udløb og at der forefandtes stærke tyske søstridskræfter. Da chefen gennemskuede, at ordren var skrevet under pres fra tyskerne, blev Orlogskaptajnen sat i land og Niels Juel satte dampen op. Artilleriskibet blev styret vestud i fjorden og 15 knob sat på grund på lavt vand ud for Annebjerggård syd for Nykøbing S. Man lod ankret gå således at Søvænskommandoens ordre var efterfulgt. Da det var chefens hensigt at gøre skibet uanvendeligt, blev urværket til en 50 kg. sprængladning i skibets akselgang, sat i gang. Denne svigtede dog. Herefter blev alt anvendeligt ødelagt eller smidt overbord og søventilerne åbnet.

 Tyskerne hævede Niels Juel i oktober 1943 og bugserede den til Kiel, hvor de 10 kanoner afmonteres. Efter reparation og
 isætning af nye kiler, sendes de seks af kanonerne til Nordjylland hvor de sammen med to reservekanoner fra Holmen for-
 deles på to batterier i Løkken og Frederikshavn , med fire hver. De sidste 4 kanoner er forsvundet og formentlig ophugget.

 Kanoner fordeles i marts 1944 langs kysten ved Pikkerbakke. På grund af vægten (18 tons) anbringes de på deres brisk og
 prøveskydes inden betonanlægget omkring dem støbes.
 Udover kanoner er der på stedet opført et 105 mm. luftværnsbatteri, en radarstation  samt kommandofaciliteter for chefen
 for Jyllands nordlige forsvar Korvettenkapitän Edouard Becker.
 Det var dog kun under angreb kommandobunkeren skulle anvendes. Til daglig havde chefen hovedkvarter på Teknisk
 Skole i Frederikshavn.  

Tysk "Funkmessgerät"

Den tyske radarstation "Freiburg" på Pikkerbakken.

 Straks efter besættelsen tog en kommision rundt til de efterladte tyske anlæg og vurderede størrelse og fremtidig brug af
 pladser og artilleri. Se indberetninger og indstillinger om Pikkerbakken  her 

  Man anbefalede at området blev taget i brug som forsvarsanlæg med følgende:
            - 4 stk. 15 cm. Bofors kanoner (fra Niels Juel)
            - 4 stk 105 mm. luftværnskanoner
            - Diverse ildledelsesudstyr
            - 70 betonanlæg
 
 I begyndelsen anvendte man hovedsaglig de efterladte tyske installationer, herunder både 15 cm. kanonerne og 105 mm.
 luftværnskanonerne. Derudover blev området udvidet med en flåderadiostation samt en kystradarstation. Efter en udbygning
 og modernisering  i 1952 tog kystdefensionen, senere kystbefæstningen, fortet i brug under det nye navn Bangsbo Fort. Der
 blev i den forbindelse opført 10 nye betonanlæg.
 Stort set alle anlæg var i brug frem til 1962, og enkelte anlæg er stadig i brug i forbindelse med farvandsovervågningen. Den
 tyske radar "Freiburg" af typen Würtzberg Riese, blev i 1945 erstattet af en dansk radar opført på samme sted.
 

Dansk radar på Pikkerbakken i 1945

 Stützpunkt Gruppe Süd var nu blevet til Bangsbo Fort.
 
 

Porten til området